SAS: Flere og større fly mellem Aarhus og København

Fra 3. september udvider SAS med 14 ekstra afgange og større fly mellem Aarhus og København. Udvidelsen skal give SAS’ kunder bedre adgang til og fra hovedstaden og til SAS’ netværk ud i verden.

I maj måned tilføjede SAS flere ekstra afgange mellem Aarhus og København og har siden da oplevet øget efterspørgsel på ruten. Derfor øger SAS nu med 14 ekstra afgange ugentligt fordelt på hverdagsformiddage og midt på dagen i weekenden. Syv fra Aarhus og syv fra København.

I tillæg til de nye afgange sætter SAS også større fly ind på særligt efterspurgte tidspunkter. Det bliver de større Airbus og MD fly med plads til 198/150 rejsende, der kommer til at erstatte de mindre CRJ-fly med 50 eller 88 sæder.

Kombinationen af større fly og flere afgange betyder, at SAS i september alene kan tilbyde kunderne ca. 60 % flere sæder end det, der var tilgængeligt i maj, hvor Cimber Sterling stoppede med at flyve på ruten.

- Vi har lyttet til kunderne, som har efterspurgt flere afgange og pladser på flyene. SAS er den eneste, der flyver fra Aarhus til København, så vi vil ønsker naturligvis at dække det behov, vores kunder har, og vi mener, at der nu er en sund balance mellem det vi udbyder og efterspørgsels på netop dette marked, siger Per Møller Jensen, vice president for marketing og EuroBonus i SAS.

Nye afgang e
Mandag til fredag sætter SAS en ekstra afgang ind Aarhus-København kl. 10.35, lørdag kl. 13.40 og søndag kl. 15.55. Fra København til Aarhus kommer en ekstra afgang alle hverdage kl. 9.30, lørdag kl. 12.35 og søndag kl. 14.50.

Udvidelserne, som giver i alt 80 ugentlige afgange fra de to byer, kommer pendlere til gode ligesom rejsende, der skal videre ud i verden med SAS netværk, opnår flere transfermuligheder. SAS er det eneste flyselskab, der flyver mellem Aarhus Lufthavn og København.

Tidstabel
En detaljeret tidstabel kan fås ved henvendelse til SAS presseafdeling.

For yderligere information om SAS ruter gå til http://www.sas.dk

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner