SAS: Luftens helte med på Copenhagen Pride Parade

Uniformeret kabine- og groundpersonale er med, når SAS i dag hylder mangfoldigheden i Copenhagen Pride Parade. Dermed får paraden følge af Skandinaviens ældste flyselskab, som i år fylder 70 år.

- SAS er en mangfoldig arbejdsplads, og Copenhagen Pride er kendt som en hyldest til både lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT), og retten til at være den man er. Det vil vi gerne bakke op om, siger Mariam Skovfoged, pressechef i SAS.

For SAS er det vigtigt at afspejle den mangfoldig, der er i samfundet.

-   Forskellighed bidrager til kreativiteten og gør os bedre til at nå vores mål og løse vores opgaver i fællesskab. Hos os er alle velkomne uansat alder, køn, etnisk baggrund, nationalitet, religion, seksuel orientering, handicap, politisk overbevisning eller social status, siger Mariam Skovfoged.

Radiostationen POP-FM  vil under hele paraden sende live fra SAS-vognen, der er pyntet med regnbuefarvede bannere, ballonner og personale i uniform.

Vielse i luften
SAS var det første flyselskab, som i 2010 lagde rammerne til vielser af to homoseksuelle par i 10 kilometers højde. Den første vielse var af det tyske par Alexandar Mijatovic og Shantu Bhattacuejee og derefter det polske par Ewa Tomaszewicz og Gosia Rawinska.

Begivenheden var en del af vores ”Love is in the air”-kampagne – som også er det sloganm SAS deltager med i paraden. Vielserne nåede ud til 150 millioner mennesker verden over og genererede mere end 550.000 unikke besøgende på SAS’ Love hjemmeside.

- I SAS vil vi gerne støtte op om kærlighed – uanset køn, og derfor var vi også first mover på homoseksuelle vielser i luften. Det synes vi godt, at vi kan være stolte af, siger Mariam Skovfoged.

SAS fokus på seksuel ligestilling er blevet bemærket i LGBT-milljøet verden over, og bl.a. medført, at SAS blev udnævnt som bedste flyselskab af LGBT-rejsende i USA (2012) og kåret som det mest gayfriendly selskab (The Points Guy 2015).

For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAS presseafdeling +45 32 32 31 35  

Scandinavian Airlines carries more than 28 million passengers annually and is Scandinavia’s leading airline with close to 1000 daily flights to 127 destinations in 36 countries in Scandinavia, Europe, the U.S. and Asia. SAS is a member of Star Alliance™ and can together with 26 partners offer more than 18,500 daily flights to 1,316 destinations around the world in over 193 countries. For more information, visit www.flysas.com

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner