SAS åbner Billund-Oslo med seks ugentlige afgange

Fire uger efter åbningen af Billund-København indvier SAS nu en rute mellem Billund og Oslo. Første flyvning er fra Oslo mandag den 3. september kl. 11.55. SAS’ kunder udtrykker både interesse for den direkte afgang til Oslo og adgangen til adskillige indenrigs- og udenrigsdestinationer fra Oslo.

SAS åbner nu en direkte rute mellem Billund og Oslo. Frem til maj 2012 opererede Cimber Sterling på ruten, og nu får SAS’ kunder, der rejser til og fra Billund, igen direkte adgang til SAS’ store netværk ud af Oslo. Med undtagelse af lørdag flyver SAS på ruten alle ugens dage midt på dagen; om søndagen afgår flyet om aftenen.

- Vi har planlagt flytiderne efter det behov, som fritidsrejsende har. Men vi oplever også interesse fra forretningsrejsende, som enten skal direkte til Oslo eller videre ud til andre destinationer i Norge, siger vice president for marketing og EuroBonus Per Møller Jensen, SAS, der også forudser, at kunderne vil kombinere Billund-Oslo med en tur til Oslo over København.

Legoland trækker
For rejsende fra Norge vil Legoland i Billund være et stort trækplaster. SAS fik for nylig større synlighed i Legoland med et fly bygget i Lego i skala 1:25. Et Boeing 737-fly cirkulerer nu på 520 m2 i miniaturemodellen af Billund Lufthavn. Det bliver også en Boeing 737, som flyver på ruten mellem Billund og Oslo med plads til mellem 120 og 180 passagerer.

Tidstabel
Billund-Oslo: mandag-torsdag kl. 13.30, fredag kl. 11.00 og søndag kl. 22.50.
Oslo-Billund: mandag-torsdag kl. 11.55, fredag kl. 9.25 og søndag kl. 21.15.

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35

Tags:

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Vi har planlagt flytiderne efter det behov, som fritidsrejsende har. Men vi oplever også interesse fra forretningsrejsende, som enten skal direkte til Oslo eller videre ud til andre destinationer i Norge.
Vice president for marketing og EuroBonus Per Møller Jensen, SAS