SAS åbner rute mellem Billund og København

SAS åbner rute mellem Billund og København SAS åbner nu for flyvning mellem Billund og København. Det sker fra og med 7. januar 2002. Ruten bliver betjent af SAS Commuters nye Q400, og der bliver fem daglige ture hver vej. Hensigten med den ny rute er at styrke Københavns stilling som transitlufthavn i konkurrence med London, Frankfurt, Amsterdam og Paris. I dag flyver mange kunder via disse lufthavne både når de skal til europæiske destinationer og når de skal til andre kontinenter. SAS ønsker at få en større andel af denne trafik, og ruten skal bidrage til at lede mere trafik ind i SAS' system. Især i den nuværende situation for international luftfart er det vigtigt at sikre sig så godt et underlag for interkontinental trafik som muligt. SAS har tidligere sagt, at indkøbet af nye større fly til de interkontinentale ruter betinges af, at de markedsandele der har været "udlånt" til andre europæiske selskaber tages hjem. De seneste ugers begivenheder har kun understreget nødvendigheden. Der vil også efter SAS åbning af ruten mellem Billund og København være basis for direkte flyvning ud fra Billund til en række europæiske byer, idet direkte ruter alt andet lige altid vil være kunders førstevalg. Men de passagerer, der kan drage fordel af SAS tætte rutenet ud af København, vil få bedre mulighed for at udnytte denne fordel med det ny ruteoplæg, der nøje er tilpasset danske behov. SAS har ingen planer om at starte nye ruter til København fra andre danske lufthavne, idet tiderne her er tilpasset, så de giver minimale ventetider i København. Tiderne på Billund - København vil blive tilpasset efter samme mønster. Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2001/10/02/20011002BIT00530/bit0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2001/10/02/20011002BIT00530/bit0002.pdf

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abboner

Dokumenter og links