SAS CO2-kompenserer ungdomsbilletter

SAS kompenserer CO2-udledning fra alle rejser på ungdomsbilletter. Ungdomsbilletter er for rejsende mellem 12 og 26 år, og initiativet er en del af SAS' arbejde med miljø og bæredygtighed. 

Mange af vores passagerer og især vores unge rejsende går op i bæredygtighed. Derfor har vi besluttet at CO2-kompensere alle SAS Ungdomsbilletter. Vi stræber efter at anvende innovative løsninger og teknisk udvikling, der gør flyvning mere bæredygtig - også på langt sigt. CO2-kompensation har allerede gennem længere tid været tilgængelig for alle rejsende, men i dette tilfælde går vi ind og betaler kompensationen for vores helt unge passagerer, siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS.

Udledningen af CO2 beregnes med udgangspunkt i rejsestatistik og data for udledningsgasser, og efterfølgende kompenserer SAS udledningen gennem investeringer i projekter med vedvarende energi via en ekstern partner*.

"Grundlæggende betyder det, at den mængde CO2, der udledes under en flyvning, bliver kompenseret, og at vi så investerer beløbet i klimavenlige projekter. Vi forventer, at det vil lede til investeringer på omkring 11 millioner danske kroner om året. Det er et ud af flere miljø-initiativer, vi har i SAS, siger Lars Sandahl Sørensen. 

Et ud af flere initiativer

CO2-kompensationen er et blandt flere initiativer inden for SAS’ arbejde med miljø og bæredygtighed, der har fokus på at nedbringe udledningen fra virksomheden.

Et andet initiativ er overgangen til en flåde med markedets mest brændstofeffektive fly, Airbus A230neo. SAS lagde i foråret en ordre på 50 Airbus 32Neo fly, som bliver leveret fra 2019 og frem. SAS flyver allerede i dag med de brændstofeffektive fly.

Sidste år købte SAS desuden omkring 100 tons biobrændsel, og SAS fortsætter med aktivt at promovere kommercialiseringen af biobrændsel til fly, blandt andet gennem et nyt samarbejde med Preem**.

"Vores nye A320neo forbruger i snit 18 procent mindre brændstof per passagerer sammenlignet med den tidligere A320-model. Siden 2005 har SAS nedbragt sin CO2-udledning med 22 procent per passagerkilometer. Anvendelse af innovative løsninger og ny teknologi er, og har altid været, en topprioritet for os i udviklingen af fremtidens måde at rejse på, siger Lars Sandahl Sørensen.

 *The Natural Capital Partners. SAS’ investeringsportefølje består udelukkende af projekter, som har fokus på transformationen mod vedvarende energi - for SAS’ tilfælde er der lige nu valgt projekter med vindkraft. https://www.naturalcapitalpartners.com/

**https://www.sasgroup.net/en/sas-och-preem-i-samarbete-om-fornybart-flygbransle/


// Ekstra information //

Mest populære SAS-ruter blandt ungdomsrejsende

(PeriodE: 01.04.2017 - 01.04.2018) 


Alle ruter

Europa Leisure 

USA

 

  1. Oslo – Trondheim
  2. Stockholm - Luleå
  3. Oslo - Bergen
  4. Oslo - Stavanger
  5. Stockholm - Umeå
  6. Copenhagen - Stockholm
  7. Copenhagen - Oslo
  8. Trondheim - Bodø/Tromsø
  9. Oslo - Tromsø
  10. Stockholm - Malmø

  1. Copenhagen - Milano
  2. Stockholm - Milano
  3. Stockholm - Malaga
  4. Oslo - Alicante
  5. Oslo - Keflavik / Iceland
  6. Stockholm - Alicante
  7. Copenhagen - Rome
  8. Stockholm - Prague
  9. Stockholm - Barcelona
  10. Oslo - Barcelona

  1. Copenhagen - New York
  2. Oslo - New York
  3. Stockholm - Los Angeles
  4. Stockholm - New York
  5. Copenhagen - Washington DC
  6. Stockholm - Chicago
  7. Copenhagen - San Francisco
  8. Copenhagen - Chicago
  9. Copenhagen - Boston
  10. Copenhagen - Miami

  

OBS! Ved brug af billedet, der er vedhæftet, skal SAS Scandinavian Airlines krediteres.

  

  

  

For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling 4532323135

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 191 lande verden over.

Tags:

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner

Multimedia

Multimedia