SAS Economy Extra er verdens bedste

SAS Economy Extra på langruterne er blevet valgt til verdens bedste i en ny undersøgelse. Over 36.000 rejsende, som rejser i en anden serviceklasse end Economy, har deltaget i undersøgelsen i magasinet Global Traveler. SAS havnede på førstepladsen i kategorien Best Airline for Premium Economy med sin Economy Extra klasse. SAS var et af de første flyselskaber i verden til at introducere en serviceklasse mellem Business og Economy i 2001, og den tilbydes på alle langruteflyvninger til USA og Asien.

”Prisen er en stor ære for SAS, specielt fordi det er de rejsende, der har stemt på os. Vores Economy Extra produkt er populært både blandt forretnings– og fritidsrejsende, som ønsker bedre komfort, mere plads og højere serviceniveau end på Economy, og til en meget rimelig pris,” siger koncernchef i SAS, Rickard Gustafson.

SAS Economy Extra på langruter fra Skandinavien til Asien og USA har større sæder og mere benplads end Economy. Der er et større udbud af mad- og drikkevarer og audio/video-on-demand underholdning, som kunden efter eget ønske selv kan starte, pause og stoppe. Der ud over kan Economy Extra kunder bruge Fast Track gennem security, tage ekstra bagage med og optjene flere EuroBonus point.

Læs mere om SAS forskellige serviceklasser på langruter .

For yderligere information, kontakt venligst:
Anders Lindström, PR Director, +46 70 997 3394

 

 

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner

Multimedia

Multimedia