SAS fortsat i verdenstoppen på punktlighed

SAS ligger stadig i verdenstoppen, hvad angår punktlighed. I følge FlightStats landede 87,91 procent af alle SAS fly i 2012 på tid. Det har givet selskabet en andenplads i kategorien Major European Airlines og en tredjeplads i kategorien Major International Airlines. I tillæg fik Star Alliance en andenplads i den nye kategori Airline Alliance.

- Selv om SAS i denne omgang er blevet overhalet i kategorien Major European Airlines, viser det flotte resultat, at SAS år efter år leverer en imponerende punktlighed. Derfor er der igen tale om et fantastisk godt resultat, og jeg er stolt af alle medarbejdere, som leverer høj kvalitet hver eneste dag. Det viser sig måned efter måned, at engagement, fokus og hårdt arbejde giver resultater og placerer os i verdenstoppen. Resultatet er en hyldest til alle medarbejdere, siger koncerndirektør Flemming Jensen, SAS, og lykønsker samtidig vinderne i hver kategori.

Japan Airlines tog førstepladsen af de store internationale selskaber, polske LOT var det mest punktlige blandt de største europæiske selskaber.

I tillæg til en tryg rejse er en punktlig ankomst noget af det bedste, vi kan give vores kunder. Tid er centralt, og vi ønsker, at passagererne, uanset hvad deres mål med rejsen er, skal komme frem til aftalt tid. Det viser denne måling, at vi lykkedes med. Nu arbejder vi for førstepladsen i 2013, siger Flemming Jensen.

SAS er Skandinaviens største flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star Alliance ™ og sammen med vores 26 partnere flyver vi til over 1300 destinationer i 190 lande. For mere information, besøg http://www.sas.dk

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner