SAS giver kunder som rejser let større valgfrihed

SAS har siden efteråret 2015 tilbudt SAS Go Light på udvalgte destinationer i Europa og responsen fra kunderne har været meget positiv. Derfor lanceres SAS Go Light nu på samtlige Europa-destinationer. SAS Go Light er til de kunder, som vil rejse let og kun med håndbagage, og som samtidig ønsker en lavere pris. 

Rejsende, der kun medbringer håndbagage, kan fra den 27. april flyve til en lavere pris på alle ruter mellem Skandinavien og det øvrige Europa. SAS Go Light lanceres nu som et supplement til de eksisterende billettyper SAS GO og SAS Plus og retter sig mod de kunder, som vil rejse let og kun med håndbagage. Prisen på SAS Go Light bliver cirka 120 DKK lavere end SAS Go.

– Vi har lyttet til vores kunder, som efterspørger et mere enkelt alternativ og billetter til en lavere pris, når de rejser uden bagage. Derfor lancerer vi nu SAS Go Light på alle europæiske destinationer. Eftersom billetten er et tillæg til vores andre billettyper, giver vi nu vores kunder endnu flere valg og mulighed for at vælge netop den billettype, som bedst matcher deres behov, siger Stephanie Smitt Lindberg, chef for produktudvikling og kundeloyalitet i SAS.

I SAS Go Light indgår som altid 24 timers fortrydelsesret, tilvalg af sæde 22 timer inden afrejse samt kaffe og te ombord. Det er muligt at købe adgang til SAS Lounge og at tilkøbe bagage fra 179 DKK. Det er derfor billigere at rejse med SAS Go, hvis man har behov for at have indchecket bagage med.

EuroBonus-fordele gælder også for SAS Go Light. Det betyder for eksempel, at Sølv-, Guld- og Diamant-medlemmer kan medbringe bagage uden beregning, når de har booket SAS Go Light.

SAS Go Light vil ikke være tilgængelig indenrigs, inden for Skandinavien eller uden for Europa. SAS Go Light har siden efteråret 2015 været testet på udvalgte ruter inden for Europa og har fået god respons fra SAS’ kunder.

Mere information kan findes på www.sas.dk

For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling +4532323135

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner