SAS koncernen effektiviserer sine trafiksystemer og skaber basis for langsigtet lønsomhed og tilvækst

SAS koncernen effektiviserer sine trafiksystemer og skaber basis for langsigtet lønsomhed og tilvækst Nye trafiksystemer med enklere og mere effektiv produktion i SAS koncernens flyselskaber skal danne grundlag for en lønsom ekspansion. Samtidig med overgangen til vinterfartplanen i oktober 2002 vælger SAS Airline at forlade visse markedsområder, som SAS Airline ikke har forsætninger for at betjene på en lønsom måde. Den største trafikforandring i årtier SAS koncernen gennemfører store omlægninger i trafik- og produktionsprogrammet såvel i SAS Airline som i de øvrige flyselskaber i koncernen, Braathens, Air Botnia, Spanair og Wideröe. Omlægningen bidrager til en bedre udnyttelse af flyene og en enklere produktionsfilosofi skal give bedre punktlighed og et mere robust rutenet. Dette forbedrer kvaliteten af SAS tjenester til glæde for kunderne. - Tilbuddet til kunderne på strategisk vigtige forretningsdestinationer forstærkes og mere effektivt produktionsoplæg skaber forudsætninger for kraftig forbedring af koncernens lønsomhed, siger Jørgen Lindegaard. Omfattende resultatforbedring Forandringen af trafiksystemerne er et led i processen for at opnå et resultatforbedringsmål på mere end 4 milliarder svenske kroner på årsbasis i tillæg til de beslutninger som tidligere er meddelt. Omlægningen vil betyde, at andre flyselskaber i SAS koncernen kommer til at overtage en dele af den produktion som SAS Airline i dag står for. Visse ruter i SAS Airlines regi nedlægges på grund af dårlig lønsomhed. SAS Airline SAS Airline indleder sit nye program for resultatforbedringer med det nye kundetilbud Scandinavian Direct, som introduceres på det skandinaviske marked 1. juni. - SAS Airline drives i øjeblikket med betydelige tab. Resultatforbedringen af de planlagte tiltag indenfor rammerne af trafiksystemet svarer nogenlunde til halvdelen af det totale mål på 3-4 milliarder og skal bringe SAS Airline ud af en tabssituation, siger Marie Ehrling. Mere effektiv udnyttelse af flyflåden SAS Airlines nye trafiksystem er bygget op fra grunden, og virksomheden skal nu i højere grad tilpasses til efterspørgsel og kundeunderlag. Produktionen forenkles, det vil sige at flyve frem og tilbage fra de tre baselufthavne, eksempelvis mellem København og London. På denne måde isoleres mulige problemer, og forstyrrelser på det øvrige rutenet minimeres. Med de planlagte tiltag frigøres cirka 20 fly, hvilket indebær, at SAS Airlines udnyttelse af flyflåden forbedres med cirka fem procent. Denne besparelse opnås i første omgang ved at trafikdøgnet i København og Stockholm påbegyndes tidligere end i dag, samt at opholdet på jorden på destinationer udenfor hjemmebaserne minimeres. Antallet af ophold på jorden i regionale lufthavne minimeres også, hvilket betyder, at SAS Airline får flere fly på sine hjemmebaser om natten. Dette giver en bedre kvalitet om morgenen, som er så vigtig for hele trafikdøgnet. - Vi regner også med en kvalitetsforbedring, når det gælder punktlighed og regularitet, fortæller Marie Ehrling. Trafikomlægningen indebær, at SAS Airline ophører med at beflyve 13 destinationer. Seks af disse vil blive betjent af andre flyselskaber indenfor SAS-koncernen, mens syv destinationer nedlægges. - Vi har valgt at præsentere planerne allerede nu for at gøre det muligt for andre selskaber at begynde at flyve til de berørte destinationer allerede i efteråret. Det er vores håb, at de personer, som bliver overtallige, kan tilbydes arbejde hvis andre operatører vælger at flyve til de berørte destinationer, siger Marie Ehrling. - SAS ledelse vil indlede diskussioner med medarbejdere og faglige organisationer om, hvordan disse produktionsressourcer kan genindsættes på lønsom måde, siger Marie Ehrling. SAS Airline ophører successivt med at flyve til følgende destinationer fra den 27. oktober 2002: København-Västerås, Jönköping, Norrköping, Wroclaw (Polen) Stockholm-Kristianstad, Skellefteå København-Søndre Strømfjord på Grønland, fra og med 2. april 2003 SAS Airline stopper også sine operationer Stockholm-Åbo og Stockholm- Tammerfors, men det SAS-ejede Air Botnia begynder i stedet at flyve disse ruter. I Nordnorge ophører SAS Airline med at flyve på Norlink-nettet. Dette sker successivt med start i oktober 2002, hvor SAS-ejede Widerøe overtager ruterne. Det endelige rutenet vil være afhængigt af markedsudviklingen. I Norlink-nettet indgår i dag følgende ruter: Tromsø-Alta/Lakselv/Kirkenes Evenes-Tromsø/Bodø/Trondheim Lakselv-Kirkenes Braathens overtager SAS Airline's Oslo-Tromsø-Kirkenes-rute. Nye afgange Vinterens trafikprogram indebær også nye tidlige morgenafgange fra København til Amsterdam og Paris. Desuden øges antallet af flyvninger mellem København og Frankfurt, Helsingfors, Wien samt Stockholm og Helsingfors. For yderligere information venligst kontakt: Anders Ehrling, chef for Network Management, SAS Airline, +46 8 797 1937 eller +46 70 997 1937 Marie Ehrling, chef for SAS Airline, +46 8 797 2156 eller +46 70 997 2156 Henry Sténson, Informationsdirektør, SAS Airline, +46 8 797 1455 eller +46 70 997 1455 Pressemøde: Den 17. april kl. 15.00 er der mulighed for at stille spørgsmål til det nye trafiksystem. Sted: Strindbergssalen på Berns Salonger, Berzelii Park, Stockholm For journalister der rent fysisk ikke har mulighed for at deltage i mødet vil det være muligt at nå ovennævnte personer efter kl. 15.00 på deres mobiltelefoner. Med venlig hilsen SAS Airline Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/04/17/20020417BIT01010/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/04/17/20020417BIT01010/wkr0002.pdf

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abboner

Dokumenter og links