SAS koncernens trafiktal november 2012: Trafikvækst og gode bookingniveauer

SAS koncernens trafik steg med 6,3 % i november og antallet af passagerer steg med 2,7 % til 2,1 millioner.

På trods af usikkerheden omkring SAS i forbindelse med forhandlinger om nye kollektivaftaler for flyvende medarbejdere opnår koncernen en trafikøgning på 6,3 % i november. De interkontinentale ruter fortsætter med at vokse mere end gennemsnittet med en vækst på 9,9 %. Derudover var væksten god på Europa-ruterne. Den totale kabinefaktor faldt marginalt med 0,1 procentpoint i sammenligning med året før.

- November var en dramatisk måned for SAS, og set i det lys, kan vi være godt tilfredse med trafikvæksten. Det er også tilfredsstillende at se den stærke respons på vores priskampagne, som kørte i slutningen af november. At SAS så hurtigt genvinder kundernes tillid, er naturligvis glædeligt, siger koncernchef Rickard Gustafson, SAS.

Yield var 3,1 % højere i oktober sammenlignet med året før, samtidig med at enhedsindtægterne per fløjet kilometer, RASK, steg med 6 % i oktober måned (RASK og yield rapporteres en måned senere end trafiktallene, som er fra november). For november måned SAS forventer, at yield og RASK bliver på niveau med foregående år.

For yderligere information kontakt venligst

SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35

SAS-koncernens trafiktal publiceres kl. 11 den femte arbejdsdag den følgende måned. Måling af indtægter (RASK og yield) publiceres samtidig men med en måneds forsinkelse. For yderligere oplysninger og definitioner af SAS-koncernens trafikudvikling besøg www.sasgroup.net

SAS er Skandinaviens førende flyselskab med daglige afgange til destinationer i Europa, USA og Asien. SAS er med i Star Alliance™ og kan sammen med 27 partnere tilbyde over 1100 rejsemål verden over i 185 lande. Se også www.sas.dk .

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner