SAS lancerer forhåndsreservation af sæder på korte ruter

SAS tilbyder nu alle sine kunder med Go-billet til europæiske destinationer muligheden for at reservere sæde, når de bestiller rejsen.

Som et blandt flere nye services og produkter lancerer SAS nu muligheden for at forhåndsreservere sæder på ruter mellem Skandinavien og Europa. Indtil nu har denne mulighed kun været tilgængelig på langruter, men nu udvides tilbuddet også til at gælde ruter fra Skandinavien til europæiske destinationer.

Når kunden bestiller billetter i Go, tilbyder SAS nu muligheden for at reservere et sæde mod en fast pris. Forhåndsreservation er især attraktivt for de kunder, der foretrækker at sidde ved et vindue eller gangen, eller for kunder som rejser flere sammen og ønsker at forhåndsreservere sæder ved siden af hinanden.

- I SAS er vi optaget af at forny og udvikle vores services og produkter, som giver vores kunder større valgfrihed og en enklere rejse. For ikke så længe siden åbnede vi for forhåndsreservation af sæder på vores langruter, og vi er glade for nu også at kunne tilbyde dette i Go på ruter til og fra Europa, siger Snorre Andresen, direktør for produkt og udvikling i SAS, og fortsætter:

- Mange har præferencer og særlige ønsker til, hvor de gerne vil sidde ombord, og nu giver vi endnu bedre mulighed for at vælge netop det ønskede sæde.

Som tidligere vil alle der rejser med SAS, uafhængigt af billettype, fortsat kunne vælge sæde gratis, når online check-in starter 22 timer før afgang. Rejsende med SAS EuroBonus Guld- eller Diamantkort samt rejsende med Plus-billet har altid forhåndsreservation inkluderet i rejsen.

Prisen for forhåndsreservation er 99 kr. per strækning.

For yderligere information, kontakt:
SAS’ presseafdeling, 3232 3135

SAS er Skandinaviens største flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star Alliance ™ og sammen med vores 27 partnere flyver vi til over 1300 destinationer i 195 lande. For mere information, besøg http://www.sas.dk

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner