SAS lancerer næste generation af EuroBonus

EuroBonus er et af Skandinaviens førende fordelsprogrammer, som er højt værdsat af SAS’ kunder. Nu kommer SAS med næste generation af EuroBonus med flere fordele og services, som gør rejsen enklere og bedre.

Siden 1992 har EuroBonus været en central del af SAS’ tilbud til kunderne, og på baggrund af udviklingen og erfaringerne, høstet gennem mere end 20 år, relancerer SAS nu fordelsprogrammet, som i dag har 3,2 millioner medlemmer. EuroBonus er udviklet fra at være et flybonusprogram til også at tilbyde fordele og tjenester hos en række forskellige partnere, og nu forstærkes programmet yderligere.

- Dette er et stort og vigtigt skridt for SAS. Historisk har vi belønnet loyalitet fra vores kunder med point som præmie. Fremover skal kunderne forvente at få SAS loyalitet og dermed en merværdi, som er unik. EuroBonus-medlemmerne skal opleve, at de får merværdi både før, under og efter rejsen,” siger Eivind Roald, koncerndirektør for salg og marked, SAS.

Gennem omfattende studier af det skandinaviske rejsemarked, samt egne kunderundersøgelser, har SAS opnået dyb viden om dem, som rejser ofte, og hvilke behov de har. Og via nye fordele og tjenester er det nye EuroBonus netop tilpasset til denne kundegruppe og deres behov.

Et udvalg af nyhederne:

  • Nyt niveau for dem, som rejser allermest: EuroBonus Diamant
  • Nye fordele for Guld-medlemmer: Forær et sølvkort væk, to stk. ekstra bagage og øget tilgængelighed for bonusrejser
  • Niveauet for Sølv-medlem sænkes (5 tur/retur-rejser kvalificerer)
  • Sølv-medlemmer får i udvalgte perioder (jul og sommer) adgang til lounge og Fast Track.
  • Alle EuroBonus-medlemmer kan ringe og sende tekstbeskeder til hinanden via en app

Udrulningen af næste generation af EuroBonus er begyndelsen på, hvad fremtidens fordelsprogram vil indeholde, og der vil løbende komme flere nyheder.

- Lanceringen i dag er kun begyndelsen på en langsigtet strategi om at positionere og differentiere SAS i en ekstrem konkurrencesituation, og vi vil give medlemmerne mærkbare forskelle. SAS knytter nu en række stærke varemærker til sig, som sammen skal udgøre fremtidens partnerunivers og give medlemmerne unike fordele i hverdagen og på rejsen,” siger Eivind Roald.

Det nye EuroBonus træder i kraft fra april 2014. Læs mere her:
http://www.sas.dk/EuroBonus/

For yderligere oplysninger og fotos i høj opløsning kontakt:
SAS’ presseafdeling, 32 32 31 35

SAS er Skandinaviens største flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star Alliance ™ og sammen med vores 27 partnere flyver vi til over 1300 destinationer i 195 lande. For mere information, besøg http://www.sas.dk

Tags:

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner

Multimedia

Multimedia