SAS og Icelandair ansoger om anti-trust immunity for flyvninger over Nordatlanten

SAS og Icelandair ansøger om anti-trust immunity for flyvninger over Nordatlanten SAS og Icelandair har i dag indgivet ansøgning om undtagelse fra den amerikanske konkurrencelov, en såkaldt anti-trust immunity, for flyvninger over Nordatlanten. For selskaberne indebærer en godkendelse muligheder for at udvikle samarbejdet over Nordatlanten. Det indebærer også, at selskaberne på længere sigt kan koordinere kapacitet, markedsføringsaktiviteter og andet, som uden immunitet ville stride mod lovgivningen. Den 1. januar indledte SAS og Icelandair et såkaldt code share samarbejde på visse ruterne mellem Skandinavien og USA. Ved at videreudvikle samarbejdet håber selskaberne at kunne tilbyde et attraktivt produkt mellem et stort antal destinationer i Europa og USA. I USA beflyver SAS for øjeblikket Chicago, New York (Newark) og Seattle, mens Icelandair flyver til Boston, Minneapolis, New York (JFK), Orlando og Baltimore/Washington. Med venlig hilsen SCANDINAVIAN AIRLINES Informationsafdelingen Yderligere oplysninger: Koncerndirektør Vagn Sørensen på telefon 0046 8 797 1461. ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/04/13/20000413BIT01170/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/04/13/20000413BIT01170/bit0002.pdf

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abboner

Dokumenter og links