SAS planlægger at genoptage trafikken med Q400

På torsdag den 4. oktober planlægger SAS at trafiksætte de første Q400-fly, og de følgende dage vil SAS' øvrige Q400 også blive sat i drift. Da indsættelsen sker successivt, medfører det også aflysninger i den kommende uge (uge 40, startende mandag den 1. oktober). For yderligere information, se www.sas.dk og www.sas.se.

Flyene gennemgår i disse dage en lang række ekstra inspektioner samt skift af dele. Dette har SAS besluttet at gennemføre i tillæg til de inspektioner, som myndighederne og fabrikanten har foreskrevet. De første fly er klar og bliver testfløjet de kommende dage.

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner

Dokumenter og links