SAS sætter priserne ned på indenrigsflyvninger

Report this content

Med kampagnepriser fra 399 kroner gør SAS det endnu billigere at flyve tværs over DK. Det sker som et led i en ny indenrigskampagne.

Det bliver billigere at flyve til Jylland eller at flyve fra Jylland til København. SAS har sat billetpriserne ned, så man nu kan købe en billet fra 399 kroner fra fx Kastrup til Aalborg, Aarhus eller Billund.

-  Vi har valgt at sætte priserne ned for at gøre opmærksom på, at man godt kan vælge flyet, hvis man skal tværs over landet. Det er hurtigt og nemt at flyve – også med små børn, og hvis man skal til København fra fx Aalborg, så befinder man sig relativt hurtigt i hovedstaden, siger Mariam Skovfoged, pressechef i SAS.

Prisnedsættelsen sker som et led i kampagnen ”Danmarks Lufthavne,” hvor SAS sammen med Københavns Lufthavne og seks andre lufthavne i DK og en række andre flyselskaber vil vise, at flyrejser også er et alternativ til de nuværende transportformer i DK. Kampagnen sætter også fokus på de regionale lufthavne i Danmark.

SAS flyver mest
Det danske rutenet består af over 600 indenrigsflyvninger om ugen, hvor SAS står for størstedelen af dem. SAS flyver til og fra Billund, Aarhus, Aalborg og København med flere daglige afgange. SAS flyver 69 procent af alle flyvninger på de ovenstående ruter. 

-  Hver eneste dag går vi i luften i én af de regionale lufthavne og lander en halv til en hel time senere i den anden ende af landet. Vi vil gerne blive ved med at tilbyde vores kunder gode attraktive afgangstider og et godt produkt, siger Mariam Skovfoged, pressechef i SAS.

Flyvetiden er fra København for eksempel 35 minutter til Aarhus, ca 50 minutter til Billund og ca 45 minutter til Aalborg.

Normalt begynder priserne på 499 kroner for en envejs-billet.

Man kan købe de ekstra billige billetter indtil 22. oktober.

Rejseperioden er 15. november 2017 til 31. marts 2018.

For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling 4532323135

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 191 lande verden over.

Abonner