• news.cision.com/
  • SAS/
  • SAS tilbyder direkte fly til tech-og musikfestivalen South by Southwest (SXSW)

SAS tilbyder direkte fly til tech-og musikfestivalen South by Southwest (SXSW)

Report this content

SAS bliver det første flyselskab, der flyver direkte fra Skandinavien til Austin, Texas til SXSW (South by Southwest), verdens største festival for tech, film og musik, som foregår fra 8.-18. marts.

Den populære festival South by Southwest i Austin, Texas får nu en direkte linje fra Skandinavien under festivalen den 8.-18. marts. Flyvninger fra Stockholm til Texas tur-retur vil give mulighed for lettere at komme til og fra tech- og musikfestivalen, som tiltrækker mange deltagere fra hele verden.

- SAS har oplevet en øget interesse fra alle skandinaviske lande for at deltage, og derfor vil vi gerne gøre det lettere for vores rejsende at komme til festivalen. Mange af vores kunder er innovative, kreative og går meget op i digitalisering fuldstændig i tråd med, hvad vi gør i SAS, siger pressechef Mariam Skovfoged fra SAS.

Udover tech-festivalen indsætter SAS også et fly til musikfestivalen SXSW, som begynder den 12 marts, når tech-programmet er slut.

SAS hjælper desuden med hotelbookinger, mødelokaler og er ved at se på mulighederne for at åbnet en SAS-lounge i Texas under festivalen.

- Tid betyder alt for vores rejsende, og vi vil gerne gøre det lettere for dem, der skal afsted. Derfor har de mulighed for at booke deres hotel via os. Programmet for festivalen er mildest talt hektisk, da der er så mange spændende ting på programmet, og vi vil gerne spare tid for vores rejsende, så de har mere tid og energi under selve festivalen, siger Mariam Skovfoged fra SAS.

Tidligere har det været relativt vanskeligt og tidskrævende at komme til Austin, men med den direkte flyrute kan man flyve dertil på 10 timer og 40 minutter fra Stockholm.

Tider:

08 MARTS:

SK 6951 Dep ARN 0915 Arr AUS 1300

SK 6952 Dep AUS 1500 Arr ARN 0820

12MARTS:

SK 6953 Dep ARN 1350 Arr AUS 1840

SK 6954 Dep AUS 2040 Arr ARN 1300

For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling 4532323135

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 191 lande verden over.

Abonner