SAS tilbyder rejsende Go Light til USA

Fra og med 14. december er det muligt for SAS-rejsende at vælge SAS Go Light på alle flyvninger til destinationer i USA fra Skandinavien. SAS Go Light er et eftertragtet alternativ for rejsende, som udelukkende rejser med håndbagage og foretrækker en lavere pris uden behov for fleksibel ombookning.

Hvis man vil rejse til USA kun med håndbagage, tilbyder SAS nu mulighed for det med GO Light. Fra og med 14 december er det muligt at vælge en billigere billet, hvis man ikke vil checke bagage ind på turen, men kun rejse med håndbagage.

SAS Go Light blev indført på SAS' europæiske ruter i 2015. Efter en succesfuld lancering udvides tilbuddet fra 14. december til alle amerikanske destinationer.

For at skabe fleksibilitet er det muligt for rejsende, der har valgt SAS Go Light, at købe tillægsydelser som f.eks. indchecket bagage i tidsrummet fra bookning og til afgang.

- Vi har passagerer, som for eksempel flyver på weekendtur til USA kun med håndbagage eller som måske kun ønsker bagage med på hjemturen. De skal have mulighed for at vælge det, som passer til deres behov. Vi har allerede tilbudt Go Light produktet på vores europæiske ruter, og det har mange af vores kunder taget godt imod, siger Mariam Skovfoged, pressechef i SAS Danmark.

SAS Go Light er tilgængelig på SK-flyvninger fra Sverige, Danmark og Norge til New York, Chicago, Boston, Miami, Washington, Los Angeles og San Francisco.

SAS Go Light og SAS Go giver samme EuroBonus-point, og servicen ombord er den samme. Det samme gælder regler for ombookning og tilbagebetaling.

SAS Go, SAS Plus og SAS Business har samme vilkår for bagage som tidligere.

For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling 4532323135

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 191 lande verden over.

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner