Sommerferier til salg: 26 rejsemål til 945 kroner t/r

Sommerferier til salg: 26 rejsemål til 945 kroner t/r Hele 26 europæiske rejsemål er nu på udsalg til samme, stærke pris: 945 kroner t/r. Blandt destinationerne er Stockholm, Paris, Oslo, London, Nice og Milano, og billetter kan købes fra tirsdag den 6. maj på www.sas.dk Mere end en rejse fra A til B - Med dette prisudspil slår vi endnu engang en kæmpe streg under Scandinavian Airlines' rolle på privatrejsemarkedet: Vi tilbyder et særdeles attraktivt produkt til meget lave priser. Når man flyver med SAS, er der ikke kun tale om en transport fra A til B; en lang række fordele og services knytter sig til produktet. F.eks. flyves der kun til og fra hovedlufthavnene. Servering og service er med i prisen. De 945 kroner inkluderer skatter og afgifter - så man ikke skal overraskes af forskellige tillæg efter bestilling. Og man optjener SAS EuroBonus- point, fortæller SAS' marketingchef i Danmark, Jens Aaløse, som understreger, at produktfordelene er det, der gør SAS' billetter unikke i forhold til de billigbilletter, der ellers er på markedet. Desuden tilbyder SAS et så stort antal destinationer med mange daglige flyafgange, at kunderne får maksimal fleksibilitet og mulighed for at tilpasse deres rejse efter behov. Salg på nettet De billige billetter kan udelukkende bookes via internettet - på www.sas.dk og udvalgte online rejsebureauer. - Vi glæder os meget over at se, at salget via vores hjemmeside stiger støt. I dag benytter mere end 70% af befolkningen sig af internettet, og det er især rejser, der bliver søgt efter. I ro og mag kan man finde frem til en rejse og med få klik bestille den, og unge såvel som ældre vælger altså i stigende grad at foretage rejsebestillinger på nettet. - Vi har investeret meget i at gøre vores hjemmeside - og ikke mindst selve bookingen af billetter- så enkel som muligt - og det bærer frugt, siger Jens Aaløse. Far, mor og 2 børn til Paris for 3485 t/r En af produktfordelene ved SAS' sommerbilletter er også de gode børnerabatter. Børn mellem 2 og 15 år får 33% rabat, så en familie med to voksne og to børn vil kunne rejse tur/retur til Paris for 3485 kroner. De helt små under to år (uden eget sæde) får 90% rabat. Billetterne kan købes fra 6. maj - 8. august, og der kan rejses i perioden fra 17. juni - 30. august 2003. Dermed er kampagnebilletterne oplagte til sommerferiebrug, hvilket stemmer fint overens med, at flere og flere benytter sig af rutefly til privatrejser. Rejsen skal man bestille senest 21 dage før afrejse og være bortrejst natten mellem lørdag og søndag. Der er mulighed for at kombinere rejsen med indenrigsfly fra Jylland til maks. 450 kroner t/r. De 26 destinationer er: Amsterdam, Bergen, Berlin, Birmingham, Bruxelles, Budapest, Dublin, Düsseldorf, Gdansk, Genève, Göteborg, Hamburg, Helsinki, London, Manchester, Milano, Nice, Oslo, Paris, Poznan, Prag, Stavanger, Stockholm, Vilnius, Warszawa og Wien Pictures available at: http://www.newsonline.nu/imgway/index.asp?pmid=25535 For yderligere information kontakt Jens Aaløse, marketingschef for Scandinavian Airlines i Danmark , på tlf. 2322 3635 INFORMATIONSAFDELINGEN SCANDINAVIAN AIRLINES ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/05/20030505BIT00760/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/05/20030505BIT00760/wkr0002.pdf http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/05/20030505BIT00760/bild.html Pictures

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.