SOS International og SAS i nyt samarbejde

SOS International og SAS har netop underskrevet en aftale, der betyder, at SOS International på vegne af SAS skal håndtere sygetransporter på SAS flyvninger og assistere passagerer med særlige behov.

”Vi er stolte af, at SAS har valgt os som leverandør til denne vigtige opgave med at tilbyde sygetransporter til deres passagerer. Det er et vigtigt samarbejde for SOS International, og vi vil bidrage til, at SAS’ kunder får de bedste og mest effektive tilbud om sygetransport,” siger administrerende direktør i SOS International Niels Krag Printz.

”Hos SAS er vi glade for, at vi har fundet en samarbejdspartner, som på vegne af SAS kan fortsætte med at tilbyde sygetransporter på en professionel og empatisk måde. Det er vigtigt for samarbejdet, at det kommer til at gavne alle SAS’ kunder og samarbejdspartnere,” siger Vice President for B2B global sales Elisabeth Milton, SAS.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Lene Hasting Toft, Presseansvarlig, SOS International, tlf.+45 4212 0102 / ltt@sos.eu

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling, 3232 3135

Om SOS International
SOS International tilbyder serviceydelser, der omfatter global medicinsk assistance, rejseassistance, sundhedspleje og vejhjælp til udstationerede, ferie- og forretningsrejsende. SOS International er ejet af 16 forsikringsselskaber. Kombinationen af sager fra disse og andre kunder gør SOS International til Nordens førende og en af verdens største assistanceorganisationer. Læs mere på www.sos.eu

Om SAS
SAS er Skandinaviens førende flyselskab med daglige afgange til populære destinationer som London, Amsterdam og Paris. SAS er medlem af Star Alliance™ og giver sammen med 28 partnere adgang til over 1300 rejsemål verden over i 190 lande. Læs mere på www.sas.dk

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner