Sov sødt: SAS leverer næste generations flysæder

Scandinavian Airlines´ passagerer kommer fra næste år til at sove godt på alle oversøiske ruter til USA og Asien. Det nye design og funktionalitet betyder, at flysæderne nu kan sammenlignes med en rigtig seng. De nye flysæder installeres på Business i begyndelsen af 2006.

- Ifølge vores kundeundersøgelser efterspørger mange passagerer mere afskærmning og privatliv under flyvningen samt en bedre komfort på vores oversøiske ruter, siger Lars Lindgren, chef for Scandinavian Airlines International. De nye flysæder giver vores passagerer den bedste komfort om bord i de test vi har lavet.

Den totale plads for hver passager bliver større, samtidigt med at passagererne på pladsen bagved ikke forstyrres, når stolen justeres til sovestilling. Foruden mulighed for at sove bekvemt indeholder flysædet også flere finesser. TV-skærmen i den foranstående stoleryg er ekstra stor og indeholder video on-demand funktioner. Det betyder, at man selv kan vælge, hvornår man vil se den underholdning der tilbydes. Indbygget i stolen findes også opbevaringsmuligheder til f.eks bærbar PC – hvilket er blevet ekstra aktuelt efter indførslen af trådløst internet på alle oversøiske flyvninger.

Scandinavian Airlines International har udviklet stolen sammen med Contour Premium Aircraft Seating, og Acumen står bag designet

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abboner

Dokumenter og links