Troels Rasmussen kommunikationsdirektør i SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S

Troels Rasmussen kommunikationsdirektør i SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S har pr. 1. oktober ansat Troels Rasmussen som kommunikationsdirektør. Troels Rasmussen kommer fra en stilling som informationschef for SAS koncernen i Danmark. - Jeg er glad for, at vi nu kan formalisere det gode samarbejde, vi har haft gennem den periode, hvor Scandinavian Airlines Danmark har været under dannelse som selvstændigt selskab, siger Susanne Larsen, administrerende direktør i Scandinavian Airlines Danmark. - Troels Rasmussen har, selv om han ikke formelt har været knyttet til den nye organisation, været med i ledelsesgruppens arbejde, og jeg ser udnævnelsen som en naturlig følge af mange års godt samarbejde. Troels Rasmussen kom til SAS i 1985 og har siden 1991 været informationschef. Ud over stillingen som kommunikationsdirektør i Scandinavian Airlines Danmark, fortsætter han sit arbejde for SAS koncernen i Danmark. Med venlig hilsen SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Denne information blev leveret af http://www.waymaker.dk Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2004/10/26/20041026BIT00240/wkr0001.pdf

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abboner

Dokumenter og links