Udvidet samarbejde mellem SAS, British Midland og Lufthansa

Udvidet samarbejde mellem SAS, British Midland og Lufthansa SAS, British Midland og Lufthansa præsenterede i dag en overenskomst om udvidet samarbejde. De tre selskaber skaber et stærkt europæisk luftfartssamarbejde med flere fordele for passagererne og højere effektivitet for de tre flyselskaber. Med start 2. maj vil flyselskaberne samarbejde i fælles markeds- og salgsaktiviteter, give gensidig adgang til selskabernes lounger, samordne bonusprogrammer samt indføre code share* på flyvningerne fra London Heathrow og Manchester. Samarbejdet skal være fuldt gennemført i efteråret 2000. - For SAS passagerer betyder samarbejdet flere muligheder, når det gælder globale rejser, siger Vagn Sørensen, Koncerndirektør, SAS. British Midland blev grundlagt for mere end 60 år siden som flyskole for RAF piloter og er siden vokset til at være den næststørste operatør på London Heathrow. 1999 transporterede British Midland 6 millioner passagerer til 29 destinationer. British Midland ejes med 20 procent af SAS, 20 procent af Lufthansa mens 60 procent er i privat eje. *Code share betyder, at to eller flere flyselskaber angiver hver sit flynummer i tidstabellen på én og samme flyvning, mens kun et af selskaberne udfører flyvningen. Med venlig hilsen SCANDINAVIAN AIRLINES For yderligere oplysninger kontakt venligst: Lars Lindgren, Vice President Partnership and Alliances, SAS. Telefon: +46 797 5488, mobil +46 70 997 5488 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/10/09/20031009BIT00280/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/10/09/20031009BIT00280/wkr0002.pdf

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abboner

Dokumenter og links