Worldhotels ny partner i SAS’ EuroBonus-program

SAS’ loyalitetsprogram EuroBonus, som er et af Skandinaviens største loyalitetsprogrammer med tæt på tre millioner medlemmer, får nu også Worldhotels som partner. EuroBonus-medlemmer kan således optjene point på hotelkædens 500 hoteller i hele verden. Blandt andet på D'Angleterre.  

Worldhotels er en gruppe af uafhængige hoteller med næsten 500 tilknyttede hoteller i 250 destinationer og 65 lande. 18 af disse ligger i Skandinavien. Fra i dag vil EuroBonus-medlemmer tjene 500 point for et ophold på et af hotellerne med fire eller fem stjerner. Medlemmer kan også få glæde af øvrige tilbud, som fx dobling og tredobling af points.

“Vi er rigtig glade for at have fået Worldhotels som ny EuroBonus-partner. Vores medlemmer får nu 500 nye muligheder for at tjene point på disse lækre hoteller i hele verden. Det vil glæde rigtig mange af vores medlemmer,” siger vicedirektør Mette Østergaard, SAS EuroBonus.

“Vi er stolte over at kunne annoncere samarbejdet med SAS Eurobonus,” siger vicedirektør Paulo Salvador, Global Marketing & Sales, Worldhotels. “Med næsten 20 hoteller i Skandinavien blandt andet Hotel D’Angleterre i København, Gothia Towers i Göteborg, Berns Hotel i Stockholm og Grand Hotel Rica i Oslo, er vi rigtig godt repræsenteret i den nordiske region. Vi har en bred vifte af fire- og femstjernede hoteller i alle større SAS-destinationer.”

For at fejre SAS EuroBonus 20-års jubilæum kan EuroBonus-medlemmer frem til 20. maj tjene 500 point ekstra per overnatning (dog maksimum 1500 ekstra point per ophold) på et hvilket som helst hotel knyttet til Worldhotels. Læs mere på worldhotels.com/eurobonus.

Yderligere information om SAS’ EuroBonus: flysas.com/eurobonus

For yderligere information kontakt venligts:

SAS presseafdeling på telefon 32 32 31 35.

 

 

Om os

SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 192 lande verden over.

Abonner