Scandic fortsætter væksten med endnu et hotel i København

Hotel Front bliver til Scandic Front fra 17. april 2009
Den moderne hotel- og konferencegæst stiller høje krav til komfort, tilgængelighed og funktionalitet, men også til spændende design og inspiration i hverdagen. Når Scandic nu indgår en langsigtet aftale med Hotel Front i København, fortsætter hotelkæden med at udvide sit udbud af smarte hotelvalg i Norden.

– Hotel Front har en fantastisk beliggenhed ved vandet, i nærheden af Nyhavn, Operaen og Det Kongelige Teater, kombineret med et spændende design og mange kreative løsninger for at opfylde gæsternes ønsker. Dermed bliver hotellet en meget velkommen udvidelse af Scandics voksende udbud af mødesteder for bevidste mennesker, siger Frank Fiskers, adm. dir. og koncernchef for Scandic.

Scandic har indgået en langsigtet lejeaftale med ejeren NP Hotels og planlægger at åbne Scandic Front 17. april 2009. Hotellet har 133 værelser, hvoraf de fleste er nyrenoveret i et varmt og moderne design, og i forbindelse med overtagelsen renoveres og opgraderes de resterende værelser i løbet af 2009. Hotellet har endvidere restaurant, bar og et velbesøgt motionsrum.

- Vi har længe ønsket at blive repræsenteret med et hotel i denne historiske del af København, tæt på en af byens mest kendte pladser, Kongens Nytorv. Med overtagelsen af Hotel Front opnår vi denne målsætning samtidig med, at vi med vores andet nye hotel, Scandic Palace Hotel, har erhvervet de to hoteller i København, som vi længe har haft som førsteprioritet, siger Jens Mathiesen, adm. direktør for Scandic Danmark.
- Vi er yderst tilfredse med den indgåede aftale omkring udliciteringen af hoteldriften til Scandic, som vi anser for den helt rigtige kædeoperatør til livsstilshotellet Front. Udlici-teringen af Front ligger i naturlig forlængelse af ejernes intentioner, da de i september 2007 overtog Front, udtaler bestyrelsesformand Jon Thor Hjaltason fra NP Hotels.
- Scandics gæster kommer ofte tilbage til os, fordi vi tilbyder serviceydelser, som de har tillid til. De vil inspireres, hente ny energi og føle, at de har truffet et smart og bevidst valg af ophold og mødested. Både Scandic Palace Hotel og Scandic Front passer perfekt på den beskrivelse, og jeg er overbevist om, at nuværende og fremtidige gæster bliver meget tilfredse med vores nye spændende hoteller i København, afslutter Frank Fiskers.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte:
Frank Fiskers, adm. dir. og koncernchef, Scandic, tlf.: +46 709 73 52 03
Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark, tlf.: +45 23 68 04 60
Anette Larsen pressechef, Scandic Danmark, tlf.: +45 23 68 04 61
E-mail: anette.larsen@scandichotels.com
Jon Thor Hjaltason, bestyrelsesformand NP Hotels, tlf.: +354 892 08 22

Om os

Scandic is the market leader in Nordic hospitality with an network of almost 230 hotels with 42,000 rooms in seven countries and run by 14,000 team members. Scandic Friends is the biggest loyalty program in the Nordic hotel industry with 1.5 million members. Responsibility is a part of Scandic’s DNA and Scandic is the ‘best hotel brand’ in the Nordics (BDRC 2014).

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links