Scandic satser stort på gæster med funktionsnedsættelse

Før FN's internationale handicapdag nu på torsdag den 3. december fortsætter Scandic sin satsning på gæster med funktionsnedsættelse, blandet andet med en ny tjeneste på hjemmeside, hvor alle kædens hoteller beskriver præcis, hvilke hjælpemidler og muligheder de tilbyder gæster med funktionsnedsættelse. I 2010 bygger man desuden 150 nye handicapvenlige værelser. – Det her er en langsigtet satsning, og vores egen handicapambassadør Magnus Berglund driver arbejdet. At vi har stokholder i receptionen, vækkeur til døve og kaffekopper, som man kan nå fra en kørestol er nu en selvfølgelighed på alle vores hoteller, siger Frank Fiskers, koncernchef og adm. dir. på Scandic.

Scandic har i de seneste seks år arbejdet aktivt med tilgængelighedsområdet. Som noget nyt har Scandic i efteråret som den første hotelkæde lavet en komplet gennemgang af alle sine hoteller for at se, hvordan de opfylder behovene hos gæster med særlige behov. På hvert hotels hjemmeside er svarene på 80 spørgsmål offentliggjort, så man kan læse om alt fra afstanden mellem parkeringspladsen og indgangen til bredden på hotelværelsernes døråbning. Oplysningerne skal gøre det lettere for personer med funktionsnedsættelse at planlægge deres rejser. – Vi nøjes ikke med at oplyse, at hotellerne er tilgængelige for alle; nu gør vi åbent rede for, hvilke muligheder og forhindringer der er på hvert hotel, siger Magnus Berglund, handicapambassadør hos Scandic. Lønsom satsning Scandics arbejde for at øge tilgængeligheden udvikles løbende af handicapambassadøren Magnus Berglund. Han driver hotelkædens udvikling af alt fra uddannelse af personale til nye tekniske løsninger for gæsterne. Siden arbejdet blev indledt, har Scandic oplevet en kraftig stigning i antallet af gæster med særlige behov – I Europa findes der 50 millioner personer med funktionsnedsættelse, som skal have samme mulighed for at rejse og bo på hotel som alle andre. De er også en økonomisk kraft at tage med i betragtning, og for Scandic er satsningen på tilgængelighed en lønsom investering, siger Frank Fiskers. Scandic ekspanderer og i 2010 bygger man 150 nye handicapværelser. Samtidig fortsætter hotelkæden med at udvikle tjenester og produkter, som gør opholdet lettere for gæster med funktionsnedsættelse, hvilket betyder, at den Scandics unikke minimumstandard på 93 punkter i løbet af næste år bliver lanceret i en ny og udvidet version. Flere oplysninger fås ved at kontakte: Magnus Berglund, handicapambassadør Scandic, tlf. + 46709 73 5077 Jessica Agert, pressechef Scandic, tlf. + 46 709 73 5013 E-mail: jessica.agert@scandichotels.com

Om os

Scandic is the market leader in Nordic hospitality with an network of almost 230 hotels with 42,000 rooms in seven countries and run by 14,000 team members. Scandic Friends is the biggest loyalty program in the Nordic hotel industry with 1.5 million members. Responsibility is a part of Scandic’s DNA and Scandic is the ‘best hotel brand’ in the Nordics (BDRC 2014).

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links