Staten vælger SAS som primær leverandør

Staten vælger SAS som primær leverandør SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S) og SAS har netop indgået en aftale om statens fremtidige rejseindkøb. Aftalen er kommet på plads efter et offentligt udbud, hvor SAS og partnere fra den 1. marts 2004 skal stå for en øget del af statens rejser, der totalt svarer til et budget på mere end 250 millioner kroner årligt. - For SAS er aftalen med staten, Danmarks største kunde, af stor betydning i flere dimensioner. Den betyder, at vi øger vores omsætning - og det er både nødvendigt og inspirerende i en tid, hvor der primært er fokus på nedbringelse af vores omkostninger, siger Salgsdirektør i Scandinavian Airlines Danmark, Palle Christensen. - Desuden bekræfter aftalen os i, at vi er på rette vej. Vi formår både at tilbyde "netværksdelen" - altså mange destinationer, det rigtige trafikprogram, mange afgange, gode forbindelser osv. - og samtidig er vi konkurrencedygtige i et meget konkurrenceudsat marked. Som professionel rejseindkøber står du dermed ikke foran valget om du enten vil have gode forbindelser eller lave priser. Vi er blevet valgt som primær leverandør, fordi vi kan levere den optimale helhedsløsning, siger Palle Christensen. Yderligere information fra Scandinavian Airlines Danmark: Salgsdirektør Palle Christensen på mobil 2322 3030 - eller Salgschef Niels Henrik Hansen på mobil 2322 2172 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Danmark Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/12/09/20031209BIT00600/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/12/09/20031209BIT00600/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links