Bluetooth i Sharps nyeste hi-fi-anlæg

Sharp lancerer i dag to nye, trådløse hi-fi-stereoanlæg – XLHF202 og XLHF302 – med Bluetooth- og NFC-teknologi. Begge anlæg er udstyret med Sharps NFC-tags, som gør det enklere end nogensinde at streame musik fra din smartphone eller tablet computer.

XLHF202 og XLHF302 leveres med to Sharp NFC-tags. Når du vil streame musik til dit stereoanlæg, berører du blot NFC-tag’en frem for hi-fi-anlægget. Du kan desuden placere NFC-tag’en på et mere lettilgængeligt sted op til 10 meter fra hi-fi-anlægget. NFC - Near Field Communication - er en teknologi til trådløs dataoverførsel over kortere afstande.

– At lytte til musik via XLHF202 og XLHF302 er lige så enkelt som at sætte sig i sofaen og tage sin smartphone eller tablet computer frem. Disse to hi-fi-anlæg er vores hidtil mest alsidige, og de giver dig det størst mulige antal måder, du kan spille din favoritmusik i den bedst mulige lydkvalitet, siger Per-Martin Öhman, produktchef hos Sharp Electronics (Nordic) AB. 

Både XLHF202 og XLHF302 har den nye Lightning Dock, hvor du kan lytte til musik, samtidig med at du oplader din iPhone eller iPod. CD-afspiller (CD/CD-MP3) og RDS FM-radio er naturligvis indbygget, og via et USB-stik kan du tilkoble og styre en mængde andre lydenheder herunder iPad (holder medfølger) eller afspille MP3/WMA/AAC-lydfiler fra USB-enheder.

Lydkvalitet
Den førsteklasses lyd i de to hi-fi-anlæg kommer fra en 2 x 50 watt RMS digital forstærker, robuste højttalertilslutninger (skrueterminaler) og 2-vejs basreflekshøjttalere med 2,5 cm soft dome-diskantenheder, og 12 cm basenheder (i XLHF202-modellen). Den høje lydkvalitet i topmodellen XLHF302 kommer fra 13 cm basenheder, og højttalerne er i elegant træfinish.

Design og tilbehør
XLHF202 og XLHF302 er i Sharps tidsløse, elegante design i blankt metal. De to hi-fi -anlæg er kompakte og måler blot 215 mm x 96 mm x 335 mm (B x H x D). XLHF202 findes i sølv (XLHF202PHS) og sort (XLHF202PHBK), mens XLHF302PHT er titaniumfarvet.

Der medfølger en sort holder til at sætte din iPad i, der er koblet til anlægget via USB.


I overensstemmelse med Sharps miljøhensyn trækker de to hi-fi-anlæg kun 0,4 watt i stand by-tilstand.

Sharp XLHF202 og XLHF302 findes allerede i butikkerne i dag.

For flere oplysninger
Per-Martin Öhman, Produktchef, Sharp Electronics (Nordic) AB, +46 70 513 05 14, permartin.ohman@sharp.eu
Birgitta Olsson, PR-chef, Sharp Electronics (Nordic) AB, +46 70 644 43 66, birgitta.olsson@sharp.eu

Om Sharp Audio
Sharp er klar over, at forbrugerne vil have trådløs kontrol over deres musik, uanset hvor de befinder sig. This is why Sharp udvikler stilrene og kombinerede lydprodukter, som leverer den højeste lydkvalitet i et kompakt design. For yderligere oplysninger besøg www.sharp.dk.   

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links