Sharp introducerer nye trådløse, cloud-parate, mellemstore multifunktionssystemer

Fire næste-generation multifunktionssystemer giver virksomheder adgang til den allernyeste teknologi.

Sharp har lanceret fire nye multifunktionssystemer, der leverer den ydeevne og de resultater, som arbejdsgrupper efterspørger i dag. Dertil kommer de cloud- og øvrige opkoblingsmuligheder, som ikke mindst forventes udbredt i fremtiden. Sharps nye produkter vil ændre multifunktionssystemernes opgave fra dokumentudskrivere til fuldt integrerede informationssystemer.

Som Sharps andre multifunktionssystemer leverer MX-5141N, MX-5140N, MX-4141N og MX-4140N hurtige udskrifter i høj kvalitet, kopi- og scanningsfunktion samt en lang række udbygningsmuligheder. Men hvad der virkelig skiller disse maskiner ud, er hvordan de kan integreres i arbejdsgangene på kontoret og de nyeste arbejdsmåder.

“Den eksplosive vækst af smartphones, tablets, trådløse teknologier og vigtigst af alt cloud computing, har ændret måden, medarbejdere forventer at kunne få adgang til og bruge informationer,” siger Jonne Zachrisson, der er nordisk produktansvarlig ved Sharps dokumentdivision. “Multifunktionssystemerne skal være en del af denne udvikling. Sharp har taget en aktiv rolle i at drive den udvikling fra simple enheder til skabelse og administration af dokumenter til maskiner, der kan finde og levere vigtige informationer, når de behøves.”

De nye multifunktionssystemer har en udskrivningshastighed på op til 51 sider pr. minut i farver og sort/hvid samt fuld og øjeblikkelig adgang til internet og cloud computing.

Deres rolle som informationsportaler underbygges af et stort, brugervenligt betjeningspanel, der giver fuld internetadgang til at finde oplysninger eller blot til at tjekke de nyeste e-mails og vedlagte filer.

“Dine informationer og applikationer er altid til rådighed, selv hvis du ikke har en bærbar computer med dig,” siger Jonne Zachrisson. “Hvis du ønsker at printer fra eller scanne til din smartphone eller tablet, kan du let og trådløst koble dig til multifunktionsmaskinen.”

Produktivitet, sikkerhed og energibesparende
Sharp er fuldt ud klar over, at de traditionelle funktioner stadig er vigtige, og fastholder derfor naturligvis de funktioner, der findes i deres andre multifunktionssystemer. Det drejer sig om Sharp OSA til workflow automation, Adobe PostScript 3, forskellige og hurtige arkfødere, en intern harddisk, der er tilgængelig via netværket, og et papirmagasin, der kan udbygges til 6.600 ark. Desuden er der forskellige efterbehandlingsløsninger til rådighed.

Blandt de effektive sikkerhedsfunktioner er brugergodkendelse, datakryptering sikker sletning af data. Endelig er en række avancerede, miljøvenlige funktioner med til at gøre maskinerne ideelle for fremtidens kontor.

For yderligere oplysninger
Jonne Zachrisson, nordisk produktansvarlig ved Sharps dokumentdivision, Sharp Electronics (Nordic) AB, +46 70 611 36 25,  jonne.zachrisson@sharp.eu
Birgitta Olsson, PR-chef, Sharp Electronics (Nordic) AB, +46 70 644 43 66, birgitta.olsson@sharp.eu

Om Sharp Dokument
Sharp tilbyder kraftige og prisbelønnede dokumentsystemer, som giver hurtigere og mere effektive samarbejdsmetoder og gør alle på arbejdspladsen effektive. Sharp har alt fra kompakte printere og kopimaskiner i sort/hvid og farver til alsidige, højhastigheds- og multifunktionssystemer. Sharp Open Systems Architecture (OSA) forvandler multifunktionssystemer til kraftige informationsportaler, der er integreret med skyen og forretningsapplikationer. Sharp Optimized Services hjælper virksomheder med at opnå større kontrol, effektivitet og produktivitet. Sharp Cloud Portal Office er en cloud-baseret tjeneste, som gør det enkelt at dele dokumenter og informationer samt at samarbejde online. /This is Why  Sharp er den perfekte løsning til enhver arbejdsplads. For flere oplysninger besøg www.sharp.dk .

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links