Sharp præsenterer 4K-skærm og videovæg med farvekalibrering på ISE

På ISE-messen i Amsterdam til februar præsenterer Sharp en ny smal 70” 4K-skærm og en 55” skærm til brug i videovægge med banebrydende farvekalibreringsteknologi til butiksdisplays og digital skiltning. Desuden løftes sløret for anden generation af Sharps serie af touchskærme til samarbejdsprojekter, de såkaldte BIG PADs.

Sharp Europa annoncerer i dag sit line-up for ISE (Integrated Systems Europe), den 10.-12. februar 2015, hvor Sharp præsenterer to nye brancheførende produkter: en smal 70” 4K-skærm (PN-H701) og en 55” skærm til installation af en videovæg med banebrydende farvekalibreringsteknologi (PN-V551). På Sharps 200 m2 store stand i Hal 11 E76 vil der også være interaktive demonstrationer med flere partnere, der benytter Sharps bedst sælgende, professionelle skærme og touchskærme.

Michael Bailly, produktplanlægger og marketingdirektør i divisionen Visual Solutions i Sharp Europa, udtaler: ”De nye produkter, der vises på ISE, er bevis på vores investering i forskning og udvikling og vores bestræbelser på at bringe de bedste nye skærme på markedet. 2015 bliver et spændende år for Sharps Visual Solutions-division, idet vi fortsætter med at have en stabil vækst og indtjening, og vi har planer på plads om at lancere mange nye og spændende produkter i den nærmeste fremtid for at konsolidere vores vækst. Vi ser frem til at arbejde med flere partnere end nogensinde før.”

Sharps store 70” PN-H701-skærm er supersmal og giver forhandlerne klare, levende billeder, der er ideelle til butiksdisplays og digital skiltning. PN-V551-videovægskærmen har en avanceret farvekalibrering med indbygget 1D- og 3D-tabelopslagsteknologi og hardwarekalibrering fra fabrikken, og den har en minimal 3,5 mm-kant, som er næsten usynlig, når den bruges til en kæmpeskærm.

Ud over de nye produkter vil Sharp også vise flagskibsprodukter fra de eksisterende serier, herunder den nyligt lancerede PN-Y-serie. PN-Y-skærmserien har USB-afspilning, der sikrer problemfri digital skiltning, eller backup af videoindhold i tilfælde af netværksfejl, så kundeskærmene aldrig bliver sorte.

Sharp viser også anden generation af sin serie af touchskærme fra samarbejdsprojekter, de såkaldte BIG PAD, som er MS Lync-certificerede og har forbedret brugervenlighed og indlejret funktionalitet. BIG PAD gør møder mere produktive, præsentationer mere samarbejdsorienterede og ideer mere spændende. BIG PAD er perfekt til en lang række anvendelser i den kommercielle og offentlige sektor, idet den kan bruges som undervisningsudstyr, præsentationsværktøj og interaktiv arbejdsplads.

Sharps partnere vil fremvise komplette løsninger, hvor de anvender Sharp-skærme, i flere zoner på standen; 4K, detail, digital OOH og interaktiv touchvideo. Hver zone vil vise de forretningsmæssige fordele, der kan opnås med Sharp-skærme i forskellige miljøer.

For yderligere information henvises til:
www.sharp.dk/visual-solutions
www.humansinvent.com
www.twitter.com/Sharp_Europe
www.linkedin.com/company/sharpeurope/
www.facebook.com/SharpEurope
www.youtube.com/SharpEurope

For yderligere oplysninger
Petter Andersson, Salgschef, Sharp Electronics (Nordic) AB, +46 734 34 56 22,  petter.andersson@sharp.eu

Om Sharp Visual Solutions
Som udvikler og globalt førende producent af skærme tilbyder Sharp et bredt sortiment af skærme og displayløsninger til alle former for professionel brug. Skærmstørrelser op til 90” med høj lysstyrke og enestående billedkvalitet samt lavt energiforbrug og 24/7-brug findes tilgængelig i dag. Visse modeller har desuden avancerede funktioner som video-wall, interaktivitet og ultrahøj opløsning. Sharps produkter hjælper dig med at kommunikere, samarbejde og sprede informationer. Derfor er Sharp den perfekte løsning til ethvert professionelt fremvisningsbehov. For flere oplysninger besøg www.sharp.dk

Tags:

Abonner