Svenske BJS implementerer LED-hærdende løsning fra Sherwin-Williams Becker Acroma

LED-hærdning øger produktkvaliteten, mindsker energiforbruget, reducerer vedligeholdelsesomkostninger og forbedrer arbejdsmiljøet – mener en førende industrivirksomhed.

Den svenske industrikoncern BJS skaber nye veje ved at anvende Sherwin-Willams LED-hærdende teknologi til overfladebehandling af træ og spånplader.

BJS har nu implementeret LED-hærdning i produktionsprocessen på virksomhedens fabrik i Humpolec i Tjekkiet – dermed er de blandt de første til at bruge teknologien, der for nylig blev lanceret under Becker Acromas varemærke. LED-hærdende overfladebehandlingsprodukter byder på en lang række fordele sammenlignet med traditionelle UV-hærdende løsninger. Først og fremmest skaber de en jævn og konsekvent hærdning i hele spånpladens bredde og afgiver hverken stærk varme eller ozon, og det giver både højere produktkvalitet og forbedret arbejdsmiljø. De lave hærdningstemperaturer – 20 ° C sammenlignet med 70-80° C for UV-løsninger – gør det også muligt at hærde fyr og andre, meget harpiksholdige træsorter mere effektivt og dermed reducere antallet af kasserede produkter. LED-teknologien mindsker også vedligeholdelsesomkostninger og kan give energibesparelser på op til 49 %.

BJS blev grundlagt i 1917 i Smålandsstenar og har fabrikker i Sverige og Tjekkiet. Blandt virksomhedens kunder genfindes en af Europas største møbelhandlere. BJS lægger stor vægt på produktkvalitet og er eksperter i fremstillingsprocesser som f.eks. fræsning, boring og maling af materialer af træ og først og fremmest MDF-plader. Kaj Johansson, Production Director hos BJS, er positiv over de forandringer, som Becker Acromas LED-hærdende produkter har medført:

”Vi har samarbejdet med Becker Acroma (et af Sherwin-Willams varemærker) i over 20 år, og vi har fået hjælp til at forbedre en lang række processer, og derfor blev vi meget interesseret, da de lancerede deres LED-hærdende løsning. For vores vedkommende har LED-teknologien medført, at medarbejderne nu har fået en mere stabil og effektiv proces at arbejde med. Vores gamle system med UV-lamper krævede ugentlige eftersyn for at sikre hærdningens kvalitet, men da LED-lamperne ikke mister styrke med tiden, er der ikke længere for brug af de ugentlige eftersyn. Endvidere bidrager LED-lampernes lave varme og  manglen på ozonudslip til både et bedre miljø og et bedre arbejdsmiljø, og samtidig får vi køligere fabrikker om sommeren”, siger han. 

BJS’ fabrik i Humpolec har syv maskiner til valsepåføring og tre områder til hærdning af spånpladernes overside, som normalt behandles med hvid lak. De LED-lamper, man nu er begyndt at anvende til hærdning, har en levetid på ca. 15.000 timer, og det er fem gange længere end alm. UV-lamper. Til forskel fra BJS’ gamle UV-løsning, der blev anvendt i godt 25 år, så dækker LED-lamperne på en jævn måde hele produktionsbåndet med en bredde på 1,3 meter. Tidligere kunne kvaliteten variere, fordi lamperne mistede effektivitet, og strålingsniveauerne kunne variere. Sammenlignet med den ældre teknologi udnytter Becker Acromas LED-hærdende overfladebehandlingsprodukter de smalle toppe i UV-energi.

”Foruden LED-lamper holder længere, er der også en tendens til, at deres levetid udløber næsten samtidigt, og det er en stor fordel, fordi det bliver nemmere at forudse, hvornår de skal udskiftes. Dermed kan vi minimere antallet af driftsstop og nedsætte vedligeholdelsesomkostningerne. De lave hærdningstemperaturer nedsætter også belastningen på spånpladerne, og sammen med en jævnere hærdningsproces, hvor alle pladens dele behandles, resulterer det i et bedre slutprodukt”, afslutter Kaj Johansson.

Sherwin-Williams Danmark                                                                                                              

Charlotte Kristensen , Marketing Assistent, Danmark
Tel:
+45 40 31 27 25
Email:
charlotte.kristensen@sherwin.com

Pressekontakt

Eric Uggla, Lupo Publicity, Stockholm, Sverige
Tel: +46 704 15 15 25
Email:
eric.uggla@lupopublicity.com

Om Sherwin-Williams Product Finishes

Sherwin-Williams Product Finishes Division er takket være innovative produkter og ekstraordinær service førende inden for industriel overfladebehandling og byder på højteknologiske flydende og pulverbaserede overfladebehandlingsløsninger til producenter inden for metal-, plast- og træindustrien inden for områder som landbrugs- og entreprenørmaskiner, vindenergi, medicinsk diagnostik, elektronik, byggevareprodukter, militært udstyr, møbler, køkkener og badeværelser, gulve, pladeprodukter, indendørs og udendørs snedkerarbejde og andre former for overfladebehandling. 

Med et netværk inden for produktion, konstruktion og distribution, der spænder over seks kontinenter, er vi en global partner.

I vores bestræbelser på at hjælpe vores kunder til løbende forbedringer har vi alt det, der kræves, for at give vores kunder adgang til avancerede og innovative overfladebehandlingssystemer i form af omfattende tekniske ressourcer, ekspertise inden for design og farver såvel som både lokal og regional produktionssupport – og det hele på et globalt plan. For en bedre overfladebehandling - spørg Sherwin-Williams.™

Om virksomheden Sherwin-Williams

Sherwin-Williams er en førende virksomhed på globalt plan inden for udvikling, produktion og salg af overfladebehandling og dermed forbundne produkter. Virksomheden har mere end 32.000 medarbejdere og aktiviteter i 109 lande. Vi markedsfører os via 3.950 farvehandlere, bilforhandlere og industrielle forhandlere. Med et årligt salg på 7,8 milliarder dollars er vi den største producent af overfladebehandlingsprodukter i USA og nummer tre på verdensplan.

Tags:

Om os

Sherwin-Williams er en førende virksomhed på globalt plan inden for udvikling, produktion og salg af overfladebehandling og dermed forbundne produkter. Virksomheden har mere end 47 000 medarbejdere og aktiviteter i 120 lande. Vi markedsfører os via 4100 farvehandlere, bilforhandlere og industrielle forhandlere. Med et årligt salg på 11,3 milliarder dollars er vi den største producent af overfladebehandlingsprodukter i USA og nummer tre på verdensplan.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Vi har samarbejdet med Becker Acroma (et af Sherwin-Willams varemærker) i over 20 år, og vi har fået hjælp til at forbedre en lang række processer, og derfor blev vi meget interesseret, da de lancerede deres LED-hærdende løsning. For vores vedkommende har LED-teknologien medført, at medarbejderne nu har fået en mere stabil og effektiv proces at arbejde med. Vores gamle system med UV-lamper krævede ugentlige eftersyn for at sikre hærdningens kvalitet, men da LED-lamperne ikke mister styrke med tiden, er der ikke længere for brug af de ugentlige eftersyn.
Kaj Johansson, Production Director hos BJS
Endvidere bidrager LED-lampernes lave varme og manglen på ozonudslip til både et bedre miljø og et bedre arbejdsmiljø, og samtidig får vi køligere fabrikker om sommeren
Kaj Johansson, Production Director hos BJS