MMXI Nordic præsenterer Internetpenetrationen i Sverige og Danmark for april

MMXI Nordic præsenterer Internetpenetrationen i Sverige og Danmark for april MMXI Nordic har foretaget analyser af svenskernes surfingvaner på Internet siden februar 1998. For anden måned i træk kan MMXI Nordic nu også præsentere tal for den danske Internetanvendelse! Nettodækningen er højere i Sverige, men aldersfordelingen følger samme mønster Internet når stadig en større andel af svenskere end danskere. 44% af danskerne mellem 12 og 79 år var på Nettet i april måned, hvilket er en lille stigning i forhold til marts. I Sverige var det tilsvarende tal for april måned hele 54%. Fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper viser imidlertid klare ligheder de to lande imellem: Danmark Sverige 12-24 år 28% 28% 25-34 år 26% 23% 35-49 år 29% 29% 50-79 år 17% 20% Større andel af mænd på Nettet i Danmark end i Sverige 60% af de danske surfere i april var mænd, det tilsvarende tal for Sverige var 55%. Således var andelen af kvinder på Nettet i april 45% i Sverige og 40% i Danmark. "Det er interessant, at vi nu via identiske metoder kan følge såvel den danske som svenske udvikling i Internet-anvendelsen. Alt tyder således på, at den svenske trend med flere kvinder på Nettet, også kommer til at gælde for Danmark i takt med den stigende danske penetration" siger Morten Lambæk Jensen, Local Manager, MMXI Nordic Denmark. WEB-UNIVERS I MMXI Nordics web-univers publiceres hver måned oplysninger om den danske befolknings brug af Internet. De personer, som indgår i Web-universet, har således adgang til, samt anvendt Internet inden for den sidste måned. Web- universet baseres på 2000 telefoninterviews hver måned. Web-universet ligger til grund for målingen i MMXI Nordic's Internetpanel, som siden 1998 har målt svenskernes adfærd på Internet og som lanceres i Danmark senere på året. For yderligere information, kontakt: Morten Lambæk Jensen, Local Manager MMXI Nordic, tel +45 70 25 00 02 e-mail: morten.jensen@mmxinordic.com Denne pressemeddelelse er også tilgængelig på www.mmxinordic.com Fakta om MMXI Nordic MMXI Nordic (tidligere Sifo Interactive & Media Tracking) er et datterselskab af MMXI Europe, der i fællesskab ejes af Media Metrix Inc., Ipsos, GfK og Sifo Group. MMXI Nordic gennemfører målinger af trafik og besøgende på internet i Sverige og Danmark. Gennem moderselskabet, MMXI Europe, måles også trafik og besøgende på internet i Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Gennem Media Metrix Inc. måles også i USA, Canada, Australien og Japan. Fakta om MMXI Europe MMXI Europe er den eneste leverandør af panelmålinger på internet, der kan levere såvel nationalt som globalt sammenlignelige data. MMXI Europe's data anvendes af ledende mediebureauer, nye og traditionelle medievirksomheder, konsulentvirksomheder, e-commerce aktører, finansielle virksomheder og teknologiske innovatører. MMXI Europe B.V. er et joint- venture mellem Media Metrix Inc., Ipsos S.A. og GfK A.G. Media Metrix Inc. førende globalt på området for publikums- og aktivitetsmålinger for interaktive media og digital teknologi. MMXI Europe bidrager således til væksten inden for internet annoncering og e-commerce industrien ved at levere en global standard for panel-målinger via dets rapporter for online services og internetadfærd- og brug. MMXI Europe har kontorer i London, Paris og Nürnberg. MMXI Europe B.V. lanceredes i England, Frankrig og Tyskland i oktober 1999. For mere information, besøg www.mmxinordic.com. ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/05/25/20000525BIT00410/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/05/25/20000525BIT00410/bit0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links