MMXI Nordic præsenterer som de forste sammenlignelige tal mellem de danske og de svenske interbrugere

MMXI Nordic præsenterer som de første sammenlignelige tal mellem de danske og de svenske interbrugere MMXI Nordic præsenterer ved en konference i København de seneste trends på nettet i Europa, samt en analyse af det danske ctr. Svenske internetunivers. For første gang kan fuldstændigt sammenlignelige data præsenteres for de store internetmarkeder i Europa. "Vi vil præsentere mange vigtige nyheder i løbet af år 2000, og det er meget tilfredsstillende at vi nu har de første tal fra Danmark. MMXI Europes ekspansion i Europa åbner også for helt andre muligheder for komparative analyser landende i mellem" udtaler Lars Björkman, MD for MMXI Nordic. "Dette er første skridt for det danske internetmarked. Nu er vi endelig i en situation hvor vi kan sammenligne os med andre internetmarkeder rundt i Europa og resten af verden" udtaler Morten Lambæk Jensen, Direktør for MMXI Nordic, Danmark. Danmarks første www-univers fra MMXI Nordic MMXI Nordic offentliggør nu de første cifre over danskernes internetbrug. I marts surfede 1 819 000 danskere, eller 43% af alle danskere mellem 12 og 79 år. Dvs. der er ikke tale om danskere med adgang til nettet, men derimod danskere, som rent faktisk har surfet på nettet! Ser man på kønsforldelingen, var hhv. 48,7% og 33,6% af de danske mænd og kvinder på nettet. 64% af unge mellem 12-24 år var på nettet i løbet af måneden, forfulgt af de 25-34 årige med 56%, de 35-49 årige med 46% og 21% ud af de 50-79 årige. Hvordan ser det ud i forhold til vore svenske venner? Sammenligner vi penetrationen mellem Danmark og Sverige ses det, at Sverige stadig ligger et stykke foran Danmark. Dette forhold forventes dog udjævnet indenfor de næste 18 måneder. Generelt er der altså stadig en større penetration indenfor alle demografske kategorier i det svenske www-univers. Ser vi derimod på kompositionen, hvilket vil sige sammensætningen af www- universet på demografiske segmenter, er tendensen nu, at Danmark og Sverige nærmer sig hinanden. I forholdet mellem mænd og kvinder er forskellen ved at udjævne sig. Dog ligger både Sverige og Danmark stadig et godt stykke fra den tendens vi ser i USA, hvor fordelingen mand/kvinde nu er 50/50. Det viser sig, at en af de markante forskelle mellem danskernes internetbrug, og svenskernes ditto er hvor ofte internettet bruges i løbet af en måned. Som det ses af figuren er der forholdsvis flere moderate brugere af nettet i Sverige. I denne gruppe er der specielt flere kvinder der bruger nettet 1 til 3 gange pr. Uge i Sverige. Dette forhold vil vi også se udlignet i fremtiden. WWW-UNIVERS I MMXI Nordics www-univers publiceres hver måned oplysninger om den danske befolknings brug af Internet. Www-universet baseres på 500 ugentlige telefoninterviews. Www-universet ligger til grund for målingen i MMXI Nordic's Internetpanel. For yderligere information, kontakt: Morten Lambæk Jensen, Direktør MMXI Nordic, Danmark, tlf.: 70 25 00 02 e-mail: morten.jensen@mmxinordic.com Lars Björkman, VD MMXI Nordic, tel 08-625 43 75, 0708-20 69 59 e-mail: lars.bjorkman@mmxinordic.com Fakta om MMXI Nordic MMXI Nordic (tidligere Sifo Interactive & Media Tracking) er et datterselskab til MMXI Europe, der i fællesskab ejes af Media Metrix Inc., Ipsos, GfK og Sifo Group. MMXI Nordic gennemfører målinger af trafik og besøgende på internettet i Sverige og Danmark. Gennem moderselskabet, MMXI Europe, måles også trafik og besøgende på internettet i Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Gennem MediaMetrix Inc. måles også i USA, Canada, Australien og Japan. Fakta om MMXI Europe MMXI Europe er den eneste leverandør af panelmålinger på internet, der kan levere såvel nationale som globalt sammenlignelige data. MMXI Europe's data anvendes af ledende mediebureauer, nye og traditionelle medievirksomheder, konsulentvirksomheder, e-commerce aktører, finansielle virksomheder og teknologiske innovatører. MMXI Europe B.V. er et joint- venture mellem Media Metrix Inc., Ipsos S.A. og GfK A.G. Media Metrix Inc. førende globalt på området for publikums- og aktivitetsmålinger for interaktive media og digital teknologi. MMXI Europe bidrager således til væksten inden for internet annoncering og e-commerce industrien ved at levere en global standard for panel-målinger via dets rapporter for online services og internetadfærd- og brug. MMXI Europe har kontorer i London, Paris og Nürnberg. MMXI Europe B.V. lanceredes i England, Frankrig og Tyskland i oktober 1999. www.mmxieurope.com www.mmxinordic.com. ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/04/17/20000417BIT00590/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/04/17/20000417BIT00590/bit0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links