Sorø Erhverv placerer sig i centrum på hi-messe

Sorø Erhverv åbner sammen med fire Sorø-virksomheder en strøgbutik på det mest trafikerede torv i Herning Messecenter. Butikken har åbent fra den 22.-24. september og byder på alt lige fra erhvervsgrunde, aluminiumsbokse, affaldshåndtering, højstyrke stål og industriel markedsføring.

Sorø Erhverv, Alubox, Mollsor, Varig Teknik og Miljø og +vonbülow.co teamer op med fællesstand på hi-messen i Herning.

”Vi har indgået et samarbejde, hvor de fire Sorø-virksomheder er repræsenteret på én fælles stand til messen i Herning” fortæller erhvervschef i Sorø kommune Niels-Henrik Glisbjerg, der glæder sig til at vise, hvad Sorø Erhverv kan tilbyde industrivirksomhederne.

De fem partnere har ikke kun deres geografiske placering til fælles. De har også alle et internationalt udsyn og arbejder aktivt i andre dele af Europa. Sorø Erhverv har stor erfaring og eksportnetværk, der kan hjælpe virksomheder med eksport til bl.a. Norge, Sverige og Tyskland.

Sorø som højdespringer i årets DI-analyse

Sorø kommune indtog i år plads nr. 22 på listen over kommuner med det bedste erhvervsklima i Danmark.

Det er lige netop dette budskab, som Sorø Erhverv gerne vil udbrede på Hi-messen. ”Vi vil fortælle virksomhederne, hvordan vi kan hjælpe dem med at øge synligheden for deres virksomhed” siger Niels-Henrik Glisbjerg og fortsætter: ”Sorø ligger centralt midt på Sjælland lige ud til motorvej med under 1½ times kørsel til trekantsområdet og Sydsverige , 45 minutter til hovedstaden og med halvtimes togdrift til København, derfor Sorø et ideelt sted at drive virksomhed.”

Kontakt
Erhvervschef i Sorø Kommune, Niels-Henrik Glisbjerg på telefon 29 32 56 92. E-mail: nhg@soroe.dk

Sorø Erhverv
Sorø Erhverv er virksomheders indgang til kommunen. Vi hjælper med råd og vejledning i forhold til at starte og drive en virksomhed i Sorø Kommune. Vi samarbejder både regionalt med Region Sjælland, nationalt med ministerier og erhvervsorganisationer og internationalt med forskellige EU-institutioner.

Tags:

Abonner