SOS International er i alarmberedskab og assisterer evakuerede danskere

SOS Internationals kontor i Phuket er i fuld gang med at hjælpe de mange evakuerede danskere, der har måtte forlade ferielejligheden og alle deres genstande. De fleste er fattede og bevarer roen, men det er vigtigt med et højt informationsniveau for at sikre, at folk ikke bliver unødvendigt bekymrede.

På SOS Internationals alarmcentral på Frederiksberg er telefonerne begyndt at ringe voldsomt de sidste par timer. Flere evakuerede danskere ringer til alarmcentralen for at høre, hvordan de skal forholde sig. Meldingen fra SOS er, at danskerne først og fremmest skal følge retningslinjerne fra de lokale myndigheder, som går ud på at søge højt op og langt væk fra vandet.

De evakuerede danskere vil i løbet af nogle timer få brug for mad, nyt tøj og muligvis også anden indkvartering. Danskere, der skal flyve hjem til Danmark fra Phuket, kan i øjeblikket ikke flyve, fordi alle fly til og fra Phuket er indstillet. SOS International assisterer med hotelophold og ny hjemrejse alt efter hvordan rejseforsikringen dækker.

Øjenvidneberetninger fra SOS Internationals udsendte fortæller at bølgerne har en faretruende højde, men at det indtil videre ikke kan sammenlignes med tsunamien i 2004. Alligevel står 730 SOS-medarbejdere parat til at håndtere en potentiel katastrofe. Et SOS-team af krisepsykologer og læger er parat til at lette fra Københavns Lufthavn, hvis situationen eskalerer.

For mere information kontakt venligst Bo Uggerhøj, CEO (+452016 5850) eller Frederik Bisbjerg (+45 4025 8488)

Kontakter

  • SOS-International A/S

Abonner

Dokumenter og links