Nye kunder, nye medarbejdere og nye lokaler – USN har fået vokseværk

PR- og marketingbureauet United Spirit Nordic, der markedsfører destinationer, hoteller og luftfartsselskaber på det skandinaviske marked, ekspanderer. Bureauet kan nu føje den mellemøstlige perle Jordan samt rederiet Star Clippers til deres kundeportefølje.  

”Vi er rigtig glade for det samarbejde, vi har indgået med Jordan Tourism Board. Jordan har som destination rigtig mange spændende og varierende oplevelser at byde ind med. Der er sol & bad, lækker mad og ikke mindst fantastiske kulturelle og sjælelige oplevelser ” siger Christine Engen, CEO i United Spirit Nordic (USN). Denne vinter er Jordan desuden et oplagt alternativ til Egypten. Mange rejsende er for tiden i gang med at ombooke deres planlagte rejser til Egypten grundet landets mange uroligheder. Jordan har en stabil politisk situation, en fantastisk kultur og byder ligesom Egypten på masser af sol og varme i vinterhalvåret.

Rederiet Star Clippers ejer tre krydstogtskibe, hvoraf det ene, ”Royal Clipper” med en længde på 134 meter, er det største af sin art i verden og kan medtage 227 passagerer samt en besætning på 106 mand. Star Clippers tilbyder et bredt udvalg af eventyrlige krydstogtsoplevelser bl.a. i Middelhavet, det Caribiske Hav samt Stillehavet ved Mexicos kyst. ”Med Star Clippers får du en anderledes og mere autentisk oplevelse på havet end med et traditionelt krydstogtskib. En rejse med Star Clippers er på mange måder langt mere adventure-præget. Her har passagererne både mulighed for at få bølgesprøjt i ansigtet, klatre i skibenes tårnhøje master og samtidig nyde livet ved poolen, i spaen eller på restauranten”, fortæller Christine Engen, der selv har testet livet til søs med Star Clippers.      

Flere kunder kræver flere hænder, og d.1. september 2013 tiltræder Charlotte Kjep Lindholm som ny Account Manager hos USN. Charlotte Kjep Lindholm kommer senest fra et job som Project Manager hos Atlantic Link og har mere end 15 års erfaring fra rejsebranchen.

Hos USN glæder man sig over at kunne byde Charlotte Kjep Lindholm velkommen om bord: ”Charlotte har, som jeg selv, mange års erfaring fra rejsebranchen, og jeg er sikker på at hendes store overblik og gode branchekendskab vil kunne tilføre vores kunder og samarbejdspartnere en optimal service og professionalisme. Selv ser jeg utrolig meget frem til samarbejdet med Charlotte her på kontoret”, udtaler Christine Engen.

United Spirit Nordic siger ligeledes goddag til Sofie Jacobsen Lockhart, der ansættes som PR & Communication Consultant og bl.a. skal være med til at udvikle bureauets kommunikation på de sociale medier, opdatere hjemmesider og skrive nyhedsbreve.  

Christine Engen er glad for udvidelsen og ser frem til at byde sine nye medarbejdere velkomne i bureauets spritnye lokaler i hjertet af København: ”Det er ikke fordi, vi er flyttet så langt – blot en etage op. Men jeg syntes, vi trængte til luftforandring, og jeg er virkelig tilfreds med vores nye lokaler”, siger en glad, smilende og forventningsfuld direktør.

For yderligere information kontakt venligst:

Sofie Jacobsen Lockhart

E: sofie@unitedspiritnordic.com

M: 45 26141322

United Spirit Nordic & Spirit Company - your partner connecting you to the Nordic travel market 

Lille Strandstræde 22 - 1254 Copenhagen K - Denmark

Phone: +45 33115600

W:  www.unitedspiritnordic.com 

Abonner

Multimedia

Multimedia