Sanistål bliver SSAB Certified Partner i Danmark

SSAB har udvalgt Sanistål som den eneste Certified Partner i Danmark. Partnerskabsaftalen med Sanistål giver SSAB mulighed for at styrke tilstedeværelsen og tilgængeligheden på det danske stålmarked via Saniståls stærke markedsposition og store kundegrundlag.

Med certificeringen får Saniståls stålkunder adgang til SSAB’s stærke palette af produkter, som kvalitetsmæssigt ligger i den høje ende af skalaen. Aftalen sikrer desuden Saniståls kunder en langt hurtigere leveringstid på SSAB’s produktserier Strenx højstyrke stål, Raex slidplader, samt Laserplus plader, som er velegnet til laserskæring, bukning og svejsning.

Sales Manager Claus Haug fra SSAB har arbejdet intensivt for få denne aftale på plads og er meget tilfreds.

-   I Sanistål har vi en kompetent og mangeårig samarbejdspartner på det danske marked. Denne aftale gør det muligt, at flere stålforbrugere kan anvende og få gavn af vore produkter, siger Claus Haug.

Sanistål er en af Danmarks største stålgrossister, som fra centrallageret i Taulov dækker hele landet. De er en topmoderne stålgrossist, der altid agerer tæt på kunderne og er kendt for at tilbyde kvalificeret sparring med kunderne. Det sikrer korrekt valg af det optimale produkt og den stålkvalitet, der passer til kundens individuelle behov og krav.

-  Hos Sanistål er vi stolte over at blive valgt som den første og eneste certificerede SSAB partner i Danmark, da det i høj grad kan ses som et kvalitetsstempel af Saniståls stålforretning. Det understøtter vores målsætning om at kunne gøre en forskel for vores kunders forretning ved, at vi nu kommer til at stå som en endnu stærkere samarbejdspartner på stål, udtaler produktchef Arne Stubberup.

Partnerskabsaftalen med SSAB betyder, at Saniståls kunder vil opleve markant kortere leveringstider sammenlignet med de andre udbydere på markedet indenfor de tre udvalgte produktgrupper.

- Med denne aftale i hus, kan Sanistål levere fra dag til dag i modsætning til de gængse 6-8 uger, som vores konkurrenter ofte tilbyder. Produkterne bliver lagerført for at sikre kunderne den hurtige leveringstid, hvilket er muligt, fordi vi har Nordeuropas største og mest avancerede stållager beliggende centralt i Taulov, siger Arne Stubberup.

Bild: Sanistål.jpg
Bildtext: Fra Vänster Jens Munk Nielsen, Arne Stubberup  Sanistål, Claus Haug och Jesper Ryhl, SSAB Danmark


Kontakt SSAB Pressekontakt Sanistål A/S:
Claus Haug Direktør Michael Lund
SSAB Danmark A/S Håndværkervej 14
DKK-2605  Brøndby 9000 Aalborg
E-mail:  claus.haug@ssab.com         E-mail:  mlr@sanistaal.dk
www.ssab.dk www.sanistaal.com

Abboner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links