Telenor Norge vælger Tata Consultancy Services til at modernisere sin it-struktur

Report this content

 

  • Den flerårige kontrakt omfatter applikationstjenester på tværs af Telenor Norges OSS, fastnet-, mobil-, datawarehouse- samt økonomisystemer
  • TCS vil modernisere Telenors it-struktur og derved muliggøre innovative tjenester og en hurtigere ”go-to-market”

København, den 16. juni 2010: Tata Consultancy Services (TCS) (BSE: TCS.BO, NSE: TCS.NS), et af de førende firmaer inden for it-ydelser, forretningsløsninger og outsourcing, har annonceret, at det har indgået en flerårig outsourcing-kontrakt med Telenor Norge. Kontrakten omfatter applikationsvedligeholdelse og udviklingsydelser og kommer til at omfatte en modernisering af Telenor Norges applikationsportefølje på tværs af dets OSS, fastnet-, mobil-, datawarehouse- samt økonomisystemer. 

Med dette nye andengenerations-outsourcinginitiativ vil Telenor Norge forbedre sin driftseffektivitet, opdatere sin it-struktur og blive hurtigere til at reagere på sine kunders skiftende behov. "Ved at tage dette skridt foretager vi de nødvendige tilpasninger for at sikre vores kunder en forbedret og mere innovativ service i relation til kapacitet, hurtighed og stabilitet samt en bedre kvalitet, hvad angår både tale og data, og for at imødekomme det aktuelle behov for tilgængelighed," siger Ragnar Kårhus, administrerende direktør hos Telenor Norge.

Kontrakten styrker TCS’ førerposition på det nordiske marked. TCS blev for nylig placeret som den førende serviceudbyder i Norden i en undersøgelse foretaget af EquaTerra, hvor it-chefer og andre ledere fra fremgangsrige virksomheder i Norden havde vurderet dem som værende foran alle andre udbydere inden for kundetilfredshed, kvalitet, fleksibilitet, risiko og innovation. “Denne kontrakt understreger TCS' evne til at hjælpe globale virksomheder med at minimere deres driftsomkostninger og kanalisere disse besparelser over i moderniseringsprojekter, som leveres med lavere risiko og højere sikkerhed,” udtaler A.S. Lakshminarayanan, vice-koncernchef og chef for Tata Consultancy Services Europe. Han tilføjer: “At Telenor vælger os til at stå for denne modernisering viser det fremskridt, vi har gjort på det nordiske marked, og demonstrerer vores stærke ekspertise inden for telekommunikationsområdet. Forretningsenheden for telekommunikation er den anden største for TCS og omfatter over 12.000 medarbejdere, der arbejder for 160+ telekommunikationskunder over hele verden.

Dette moderniseringsprojekt for Telenor anses for at være en milepæl, der cementerer TCS’ førerposition. “Denne kontrakt er en vigtig milepæl for it-branchen i Norge og er et tegn på accepten af Global Service Delivery i Norge. Vi forventer, at denne aftale kommer til at fungere som en katalysator for andre norske virksomheder, som i øjeblikket evaluerer brugen af Global Service Delivery. TCS’ investering i det norske marked ser ud til at have positioneret virksomheden godt til at udnytte disse fordele, og TPI er overbevist om, at denne kontrakt meget vel kan medføre et skift i norske virksomheders tilgang til it,” siger Tom Olsen, chef for TPI Norge. 

Om Telenor
Telenor is an international provider of high quality mobile communications services to customers in 13 markets across Asia and Europe. Telenor is also a leading provider of fixed-line and media services to the Scandinavian countries. The Telenor Group is headquartered at Fornebu in Norway. Telenor shares are listed on the Oslo Stock Exchange (TEL).

Om Tata Consultancy Services (TCS)
Tata Consultancy Services er førende inden for it-serviceydelser, virksomhedsløsninger og outsourcing på verdensplan og leverer en unik forretningsværdi. TCS tilbyder en konsulentdrevet og integreret portefølje af it-tjenester gennem sin globale leverancemodel, Global Network Delivery Model (GNDM), der af markedet anerkendes som en af de bedste modeller for programudvikling. 

TCS er en del af Tata Group, Indiens største industrielle konglomerat, og har over 160.000 højtuddannede it-konsulenter i 42 lande. Virksomheden omsatte for over USD 6,3 mia. i det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2010 og er noteret på både National Stock Exchange og Mombai-børsen i Indien. Se www.tcs.com for at få yderligere oplysninger. 

RSS Feeds:
TCS' hjemmeside:         
http://www.tcs.com/rss_feeds/Pages/feed.aspx?f=p 
Feedburner:                   
http://feeds2.feedburner.com/tcspress 
Twitter:                        
http://twitter.com/followtcs

 Kontaktoplysninger:  

Tata Consultancy Services
Suzanna Norberg, e-mail:
suzanna.norberg@tcs.com, telefon: +46 701 043 747
Carl Forsström, e-mail:
carl.forsstrom@text100.se, telefon: +46 708 33 02 10 

Telenor
Anders Krokan, Information Manager, e-mail:
anders.krokan@telenor.com, telefon: +47 952 09 037

Dokumenter og links