TDC: Dobbelt hastighed og fri musik med mobilt bredbånd

TDC: Dobbelt hastighed og fri musik med mobilt bredbånd
TDC fordobler nu hastigheden på mobilt bredbånd i de fire største byer, og som en ekstra julegave får selskabets mobile bredbånds-kunder fri og ube-grænset adgang til de godt 2 mio. musiknumre, der ligger på TDC PLAY.

”Vi er glade for, at vi nu kan give vores kunder dobbelt hastighed, så ingen i Danmark er hurtigere end TDC’s mobile bredbånd. Ved samme lejlighed vil vi gerne slå et slag for højere gennemsigtighed i hastighedsangivelserne. Det har hidtil været skik og brug at reklamere med den teoretiske hastighed, 7,2 Mbit/s. Hos os vil kundens oplevelse være præcis den samme, men vi har valgt at kalde det 5,7 Mbit/s, fordi det fortæller kunderne, hvilken hastighed de reelt kan opnå,” forklarer Jesper Theill Eriksen, direktør for TDC Mobil Nor-den.

Som en ekstra bonus giver TDC fra i dag de mobile bredbånds-kunder adgang til frit og ubegrænset at bruge musikken på TDC’s musiktjeneste PLAY, der indeholder omkring 95 pct. af al den musik, der sælges i Danmark.

Jesper Theill Eriksen vurderer den videre udvikling:
”Vi matcher nu markedets højeste hastighed, og derfor synes vi, det er på ti-de også at se på andre aspekter af kvaliteten ved mobilt bredbånd. Indhold vil komme til at spille en mindst lige så stor rolle som hastigheden. Derfor har vi en række tilbud i pipeline, og allerede nu giver vi vores mobile bredbånds-kunder adgang til TDC PLAY. Vi har knoklet benhårdt for at accelerere vores indsats på mobilt bredbånd, og når vi ser samlet på høj hastighed og unikt indhold, har vi nu taget førertrøjen.”

Yderligere oplysninger:
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10
tdc.dk/presse

Fakta:
• Udrulningen forventes afsluttet ultimo januar
• Se tdc.dk/daekning for det aktuelle billede på TDC’s mobildækning i Danmark

Abonner