TDC giver adgang til din lokale hitliste

15. oktober 2009 TDC giver adgang til din lokale hitliste Nu kan du se, hvilke sange, der hitter i dit lokalområde. En ny hitliste, der viser alt fra verdenskendte til lokale bands, er nu tilgængelig for danskerne. Det er TDC og musiksitet BandBase.dk, der har udviklet hitlisten i samarbejde med KODA og spillesteder.dk. ”Går man ind og ser på hitlisterne, er det tydeligt, hvordan danskernes musiksmag ændrer sig fra Skagen til Gedser. Hitlisterne gør det også muligt for lokale musikere at blive mere synlige, og man kan se, hvordan musikken fra et lokalt band spreder sig fra én by til en anden,” siger chef for TDC PLAY, Tejs Bautrup. Klikker man ind på hitlisten, kan man f.eks. se, at Rasmus Seebach ligger nummer ét i Ålborg Kommune, mens Thomas Helmig er mest populær i Sønderborg Kommune lige nu. Musiklandskabet ændrer sig også væsentligt fra Nord- til Sydsjælland. I Frederikssund Kommune er Madonna på førstepladsen, mens de i Stevns Kommune hører mest Aqua. Du kan finde hitlisterne på www.tdc.dk/localheroes, www.localheroes.dk og på www.dinby.dk, hvor du kan se, hvilke bands – både stjerner og nye navne – der rykker i dit postnummer-område. Her kan du se hitlisten fordelt på genre og på region, kommune eller postnummer. Fakta • Musiktjenesten TDC og YouSee PLAY har et katalog med ca. 5,4 millioner musiknumre. • TDC og YouSee PLAY rundede den 5. juli i år download nummer 100 million siden starten den 1. april 2008. Det svarer til, at der hvert sekund er downloadet 2,5 musiknumre fra TDC og YouSee PLAY. • Hitlisterne viser de mest downloadede og spillede sange på TDC og YouSee PLAY og bandbase.dk og opdateres time for time. • Hitlisterne er en del af projektet Local Heroes, der støtter nye, danske bands. Det er TDC, bandbase.dk, KODA og spillesteder.dk, der står bag Local Heroes. • Har du selv en hjemmeside, kan du også få din lokale hitliste vist på din egen hjemmeside. Du kopierer blot et stykke html-kode og sætter ind på hjemmesiden. Find koden her: http://www.bandbase.dk/widget/netmusik/ • Udover hitlisterne får musikentusiaster Danmark rundt nu også mulighed for at påvirke, hvad der skal spilles på deres lokale spillested. På 22 spillesteder er der etableret brugerpaneler, hvor de lokale musikentusiaster er med til at vurdere nye bands til den lokale scene. Du kan finde listen over de 22 spillesteder her: http://www.bandbase.dk/localheroes Yderligere oplysninger TDC Presse, tlf. 70 20 35 10 tdc.dk/presse

Abonner

Multimedia

Multimedia