Teknos har fuldført overtagelsen af hollandske Drywood Coatings

Report this content

Teknos Group Oy pressemeddelelse 3. oktober 2016 8:50 (dansk tid)

Teknos har fuldført overtagelsen af hollandske Drywood Coatings BV som annonceret den 16. september 2016. Købet af Drywood er en vigtig brik i Teknos’ vækststrategi. Købet giver adgang til et nyt geografisk markedsområde for Teknos og vil yderligere styrke Teknos’ position som en af de førende leverandører af industriel overfladebehandling af træ.

“Jeg er meget glad for den hurtige gennemførsel af akkvisitionen. Med produktionsenheden i Enschede, Holland, kan vi hos Teknos udvide vores produktionskapacitet yderligere i det europæiske marked. Jeg vil gerne byde vores kompetente folk fra Drywood velkommen ombord”, siger Paula Salastie, CEO i Teknos Group Oy.

Drywood er en hollandsk virksomhed der udvikler, producerer og sælger vandbaserede overfladebehandlingsprodukter til træ. Drywood’s produktionsenhed er beliggende i Enschede, Holland - tæt på den tyske/hollandske grænse. Drywood har en førende markedsposition i Holland inden for industriel overfladebehandling af træ. Virksomheden har i de senere år også etableret en stærk position inden for industriel overfladebehandling af træ i Storbritannien og på markedet for detail- og bygningsmaling i Norge. Nettoomsætningen i 2015 var ca. 9 mio. EUR, og Drywood beskæftiger 33 medarbejdere.
 

Yderligere information:

 

Paula Salastie

CEO
Teknos Group Oy
Tel. +358 46 851 2625
paula.salastie@teknos.fi 

Kim Smith
Senior Vice President, Industrial Wood Segment
Tel. +45 40891519
KIS@teknos.dk

Teknos er en af de førende europæiske leverandører af industriel overfladebehandling og har desuden en stærk position inden for detail- og bygningsmaling. Teknos har egne produktionsanlæg i otte forskellige lande: Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Rusland, Kina og Holland. Derudover har Teknos salgsselskaber i 18 lande og eksporterer til mere end 20 lande via et veletableret forhandlernetværk. Teknos blev grundlagt i 1948 og er en af Finlands største familieejede virksomheder. Omsætning var i 2015 på 291 mio. EUR, og Teknos beskæftiger cirka 1300 medarbejdere. Yderligere information kan fås på www.teknos.com.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Jeg er meget glad for den hurtige gennemførsel af akkvisitionen. Med produktionsenheden i Enschede, Holland, kan vi hos Teknos udvide vores produktionskapacitet yderligere i det europæiske marked. Jeg vil gerne byde vores kompetente folk fra Drywood velkommen ombord.
Paula Salastie, CEO i Teknos Group Oy