Klimaet er politikernes og erhvervslivets ansvar

Danskerne mener, at det først og fremmest er politikerne og erhvervslivet, der har ansvaret for at nedbringe udledningen af CO2. Telenor vil gerne tage sin del af ansvaret og har sat som mål at reducere sin udledning af CO2 med 40 % i 2017. Men vi kan ikke bære ansvaret alene, lyder det fra Telenor.

Klimaet er først og fremmest politikernes og erhvervslivets ansvar. Det mener 8 ud af 10 danskere, som Userneeds har spurgt på vegne af Telenor. Først i tredje række kommer forbrugernes ansvar. Alle kan gøre en forskel Telenor vil gerne løfte sin del af ansvaret for klimaet og har derfor besluttet, at virksomheden på globalt plan skal reducere sin CO2-udledning med 40 % i 2017 sammenlignet med 2008-niveau. ”I 2008 udledte Telenor i Danmark 33.900 tons CO2, så det er klart, at vi har et stort ansvar, og at en procentvis sænkning af den udledning vil betyde meget for klimaet. Men vi kan ikke stoppe klimaforandringerne alene. Der er behov for en bæredygtig aftale ved COP15, og der er også behov for, at forbrugerne gør en aktiv indsats. En gennemsnitlig dansker bruger trods alt 10 tons CO2 om året, så dér er der også noget at komme efter, når man regner det sammen for hele befolkningen,” siger Henrik Clausen, der er administrerende direktør hos Telenor. Alle 36.000 ansatte i Telenor Group er via et e-læringsprogram om klimaforandringernes konsekvenser blevet opfordret til at beskytte klimaet - både når de er på arbejde, og når de holder fri. Undersøgelsen er udført af Userneeds på vegne af Telenor. 1007 danskere deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i januar 2009. Telenors 10 klimatips Ifølge Elsparefonden går 28% af el-forbruget i en husstand til it og elektronik. Telenor vil derfor gerne inspirere kunderne til at gøre en indsats for klimaet. På den baggrund har Telenor i samarbejde med Klima- og Energiministeriets ”1 ton mindre”-kampagne og Elsparefonden udviklet 10 klimatips til, hvordan man kan spare CO2, når man bruger it og tele. 1. Sluk helt for router, printer og computerskærm frem for at lade dem stå på standby, når du ikke bruger dem. Det kan du gøre nemt ved at bruge en elspareskinne. 2. Indstil din computer til at spare strøm, når du er væk fra den i korte perioder. Strømstyringen kan indstilles til at gå i dvale eller på standby efter få minutter. 3. Vælg en computer med Elsparemærket, når du køber en ny. På den måde kan du spare ca. 1.000 kr. på elregningen i computerens levetid. 4. Vælg en flad skærm i stedet for en tyk skærm til den stationære computer. Så sparer du halvdelen af strømforbruget eller mere. 5. Hvis din gamle stationære computer har en tyk skærm, kan du udskifte den med en bærbar computer og spare 90 % af strømforbruget. 6. Tag mobilopladeren ud af stikket, når du ikke bruger den. Eller køb en oplader, der kører på solenergi. 7. Aflever din gamle mobil i en Telenor-butik i stedet for at smide den ud. Hvis den stadig virker, kan du få mellem 100 og 400 kr. for den, når du køber en ny mobil. 8. Drop en flyvetur og hold i stedet forretningsmødet over en mødetelefon evt. med webcam. 9. Kør med tog eller bus til arbejde i stedet for i bil. Så sparer du både CO2 og får tid til at slappe af eller tjekke mails og surfe på det mobile internet undervejs. 10. Tag en hjemmearbejdsdag og spar transport til og fra arbejdspladsen.

Tags:

Om os

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens syvendestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi over 165 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia