Pressemeddelelse: ​Telenor vinder statens telefoniudbud

 

Den danske stat vælger Telenor som eneleverandør af mobil- og fastnettelefoni de kommende to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Telenor har vundet Økonomistyrelsens store telefoniudbud og fortsætter dermed som eneleverandør af mobil- og fastnettelefoni til statens 160.000 ansatte.

Den nye aftale er forpligtende for alle statslige institutioner, men også regioner, kommuner, selvejende institutioner samt Folketinget og Nationalbanken kan gøre brug af aftalen. I 2001 vandt Telenor det statslige telefoniudbud for første gang og genvandt det i 2003, 2007 og altså i november 2010.

”Vi er selvfølgelig stolte af, at staten vælger at fortsætte med Telenor, og at vi i 2011 runder en milepæl som statens foretrukne telefonileverandør gennem ti år. Samtidig er staten den største telefonikunde i Danmark, så aftalen er naturligvis af stor betydning for os,” siger Telenors erhvervsdirektør Jesper Hansen.

Den nye aftale mellem den danske stat og Telenor løber i to år med mulighed for forlængelse i yderligere to gange et år.

”Vi ser frem til at hjælpe med at indfri den danske stats ambitiøse mål om at bruge telefoni til at gøre medarbejderne mere mobile og effektive og samtidig reducere omkostninger,” siger Jesper Hansen.

Telenor er Danmarks næststørste leverandør af teleydelser til virksomheder og offentlige myndigheder med en markedsandel på 25 pct. målt på simkort og 16 pct. målt på omsætning på tværs af fastnet- og mobiltelefoni samt bredbånd.

Pressekontakt:
Peter Glüsing
Pressechef, Telenor
Tlf: 60 50 63 10
E-mail:
pgu@telenor.dk

 

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens syvendestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 14 lande, og på verdensplan hjælper vi over 184 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Tags:

Om os

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens syvendestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi over 165 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia