Telenor godt fra start

Danskerne har taget godt i mod Telenor. På rekordtid er det nye navn på det danske telemarked blevet kendt af næsten tre ud af fire danskere, ligesom lanceringen af nye produkter har øget salget. I 3. kvartal har Telenor fået 53.000 flere mobilkunder og har forbedret indtjeningsevnen i forhold til tidligere kvartaler.

”Vi har lanceret Telenor med succes og er kommet godt i gang med det nye samlede Telenor. Det oplever vi hos kunderne, og det kan vi aflæse i tallene for 3. kvartal. Vi øger omsætningen og vores indtjeningsevne i forhold til foregående kvartaler. Det bekræfter os i, at skiftet til Telenor var rigtigt,” siger Henrik Clausen, administrerende direktør i Telenor i Danmark. Telenor øger i 3. kvartal indtjeningsgraden, EBITDA-margin, til 25% mod 23% i det foregående kvartal. Omsætningen stiger til 1.672 millioner kroner, og der er kommet 53.000 flere mobilkunder til i kvartalet, så Telenor har nu rundet 2 millioner mobilkunder. ”Vi har igennem det seneste år oplevet et pres på forretningen. Det er derfor tilfredsstillende at se, at vi har formået at omstille forretningen til at levere vækst på kunder, omsætning og indtjening. Vi fastholder trykket i markedet og et højt investeringsniveau. Der er ingen tvivl om, at vi står godt rustet til at indfri ambitionen om at spille en offensiv rolle i markedet,” siger Henrik Clausen. Kunden i centrum Den vellykkede introduktion af Telenor skyldes blandt andet, at kunderne har fået nye enkle produkter at vælge imellem og nye særlige fordele. Blandt andet er produktet Mine 10 Nærmeste, som giver mulighed for at ringe frit til 10 Telenor-mobilnumre, blevet en stor succes. Flere end 100.000 danskere har valgt denne mulighed på bare tre måneder. Derudover giver Telenor nu alle sine bredbåndskunder mulighed for at anvende mobilt bredbånd frit i en periode, og dermed adgang til den supplerende frihed og fleksibilitet, som en mobil bredbåndsforbindelse gør mulig. ”Vi ved, at vores kunder primært bruger mobilt bredbånd, når de er på farten. Og dét kræver nødvendigvis ikke mange megabytes. Det gør det derimod at downloade film og musik, og det gør kunderne typisk, når de er hjemme ved den faste bredbåndsforbindelse,” siger Henrik Clausen.

Tags:

Om os

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens syvendestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi over 165 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia