Telenor skærper fokus i samarbejdet med Føtex

For at fjerne geografiske overlap lukker Telenor 31 af sine ’shop-in-shop’ i Føtex. Samtidig investerer Telenor i at skabe den bedste kundeoplevelse og ønsker at fokusere sine investeringer på færre butikker, så oplevelsen hér bliver endnu bedre. Telenor vil efter denne ændring fortsat have Danmarks største kæde af telebutikker.

For at skabe den mest effektive fysiske distribution med butikker, der giver den bedste kundeoplevelse, har Telenor besluttet at ændre på sin tilstedeværelse i Dansk Supermarked og fokusere på færre butikker. Det betyder, at Telenor lukker 31 ’shop-in-shop’ i Føtex og samtidig åbner to nye ’shop-in-shop’ i Føtex i Holbæk og i Bilka i Hillerød. Telenor vil herefter være til stede i 30 Føtex-butikker og 18 Bilka-varehuse.   

Investeringer i forbedret kundeoplevelse
Med ændringen vil Telenor fokusere sine investeringer på at forbedre kundeoplevelsen yderligere i de knap 160 butikker i Danmarks største kæde af telebutikker, som Telenor fremover vil drive på tværs af hele Danmark.

”Den fysiske distribution er vores absolut vigtigste salgskanal, og da kunderne har brug for mere vejledning og rådgivning i, hvordan de kan få fuld nytte af deres smartphones og mobilt bredbånd, har vi investeret i at forbedre kundeoplevelsen i vores butikker. Det har vi bl.a. gjort ved, at alle telefonernes funktioner kan prøves af i butikkerne og samtidig belønner vi vores medarbejdere for at give den gode kundeoplevelse, så de hele tiden har det fokus,” fortæller Michael Lamberth, direktør for privatkundebutikker i Telenor.

Telenors butikker blev i 2011 kåret til den bedste telekæde af kunderne. Mere end ni ud af ti kunder, som besøger Telenors butikker, siger, at de er tilfredse med den hjælp, Telenor har givet dem. Den position udbygger vi gennem 2012.

”Da vi har ambitioner om at distancere os yderligere fra konkurrenterne på kundeoplevelsen, har vi besluttet at øge investeringerne i 2012. Det gør vi f.eks. gennem kortere ventetid for kunderne ved at ændre vagtplanlægningen og have mere personale til rådighed. Det betyder blandt andet, at endnu flere kunder kan få glæde af vores tilbud om at booke en tid i en Telenorbutik. For at få det maksimale udbytte af disse investeringer vælger vi så fremadrettet at fokusere på færre fysiske butikker,” siger Michael Lamberth.

Den nærmeste Telenor-butik vil fortsat være tæt på
Butikslukningerne, som får virkning med det samme, får kun mindre betydning for kunderne, da Telenor har andre butikker placeret tæt på alle de berørte butikker.

”Vi ser en stor fordel i at have en stærk fysisk distribution sammen med en velfungerende web-kanal. Det er afgørende for os, at være repræsenteret de rigtige steder for at kunne give vores kunder den bedste kundeoplevelse. Men samtidig er butikkerne også en omkostningstung distributionsform, og det er derfor hele tiden en fin balance, hvor mange butikker vi skal have for at kunne yde den rette kundeoplevelse. Med disse ændringer fjerner vi de overlap, der var i vores fysiske distribution,” forklarer Michael Lamberth.

I alle de lukkede butikker vil der være henvisning til nærmeste Telenor-butik.

Pressekontakt:
Peter Glüsing
Pressechef
, Telenor
Tlf: 60 50 63 10
E-mail: pgu@telenor.dk

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandør er af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 1 1 lande, og på verdensplan hjælper vi over 133 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Tags:

Om os

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens syvendestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi over 165 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Abonner