Tilfredsstillende resultat trods hårdt marked

Telenor fik et godt resultat for helåret 2011. Selskabets kunder er mere tilfredse end nogensinde før, samtidig med at kundetallet i mobil-forretningen er stabiliseret på trods af den fortsat intense konkurrence i markedet. Indtjening (EBITDA-margin) for 2011 på 25 pct. – samme niveau forventes for 2012. Telenors netværk er i topform, og kunderne kan se frem til endnu bedre netværksoplevelser, når Telenors banebrydende samarbejde med Telia træder i kraft.

Indtjeningen (EBITDA-margin) for helåret blev på 25 pct. takket være introduktionen af en ny produktportefølje i første halvår, fokus på kundeoplevelsen og en stram styring af omkostningerne. Antallet af abonnementskunder i Telenor voksede med 8.000 i fjerde kvartal 2011, samtidig er der foretaget en oprydning blandt selskabets taletidskortkunder.
 
”Jeg er meget tilfreds med det resultat, som vi lander for fjerde kvartal og hele 2011. Vi lykkes med at tiltrække flere kunder til Telenor-brandet og vi slutter året positivt ved at hæve vores mobil-omsætning i forhold til det foregående kvartal på baggrund af et historisk godt salg i årets sidste måneder. Vi udfordrede markedet tidligere på året ved at ændre vores abonnementer og fjerne tilskuddet til mobiltelefonerne. Effekten har været, at vores kunder er mere tilfredse og bliver længere hos os samtidig med at vi har reduceret vores omkostninger,” siger Jon Erik Haug, administrerende direktør i Telenor.

Den samlede omsætning falder på grund af de fortsat lave priser i markedet, mens indtjeningen (EBITDA-margin) i årets sidste kvartal går ned, blandt andet fordi selskabet Onfone forlod netværket i tredje kvartal som forventet.

”Vores arbejde i 2011 var præget af at knække omkostningskurven i virksomheden og håndtere priskrigen på markedet. Den hårde konkurrence vil fortsætte, men jeg forventer, at vi kan fastholde niveauet for vores indtjening (EBITDA-margin) i 2012 på baggrund af en styrket kundebase samt et fortsat arbejde med at optimere forretningen og reducere vores omkostninger,” siger Jon Erik Haug.

Tilfredse kunder
Kundeoplevelsen har været et gennemgående fokus i 2011. Telenor har arbejdet systematisk med at løfte kundetilfredsheden i alle kanaler og resultaterne er blevet forbedret måned for måned.

”Vi vil skabe kundeoplevelser i verdensklasse. Tilfredse kunder er en god forretning. Det gør det nemmere at både tiltrække og fastholde kunder, hvilket både har en positiv effekt på omsætning og omkostningerne. Vi er på rette vej, men ambitionen er selvfølgelig, at vi skal gøre det endnu bedre,” siger Jon Erik Haug.

Danmarks bedste mobilnetværk på vej
Telenor og Telia har i 2011 indgået en aftale om at bygge fælles netværk i Danmark. Selskaberne giver hinanden adgang til eksisterende 2G- og 3G-positioner, inden for rammerne af mastelovgivningen. Derudover er selskaberne i gang med planlægningen af nye, fælles 2G- og 3G-positioner. Afgørelsen fra konkurrencemyndighederne ventes snarest.

”Kvaliteten og hastigheden i vores netværk er blevet bedre for hver måned der er gået i 2011. Vores netværk er blevet endnu mere fintmasket og tale- og datadækning er forbedret til glæde for kunderne, hvilket test i medierne bekræfter. Vores ambition er at skabe Danmarks bedste mobilnetværk og dermed give de bedste kundeoplevelser på smartphones, tablets og mobilt bredbånd,” siger Jon Erik Haug.

Pressekontakt:
Peter Glüsing
Pressechef, Telenor
Tlf: 60 50 63 10
E-mail:
pgu@telenor.dk

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandør er af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 1 1 lande, og på verdensplan hjælper vi over 133 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Tags:

Om os

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens syvendestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi over 165 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Abonner

Dokumenter og links