Teracom-koncernen køber det danske radio- og tv-net

‚ÄčTeracom AB er i dag blevet enige med sælgerne, DR og TV 2, om at gennemføre en overtagelse af det danske jordbaserede sendenet for radio og tv. Handlen ventes at være fuldendt efter sommer.

I handlen indgår operatøren BSD (Broadcast Service Danmark), 34 sendestationer samt fordelingsnettet - det fibernet, som håndterer distributionen og kontributionen i nettet. Den 1. november 2009 blev det danske tv-net digitaliseret og dækker hele landet. I sendenettet sendes også digitalradio samt FM-radio. BSD udbyder desuden teletjenester til danske teleoperatører.

– BSD har en stærk position i Danmark med stabile kundekontrakterog en virksomhed, der genererer positive resultater, hvilket kommer til at bidrage til koncernens lønsomhed. Erhvervelsen indebærer, at Teracom-koncernen kan drage nytte af vore forskellige selskabers erfaringer og viden og på en mere slagkraftig måde udvikle de svenske og danske sendenet. Gennem øget kvalitet og effektivitet kan vi møde den stadig hårdere konkurrence på tv-markederne, siger Crister Fritzson, koncernchef Teracom.

I Danmark ejer og driver Teracom-koncernen allerede betalings-tv-operatøren Boxer TV A/S, som har en 12-årig licens i det danske sendenet. Erhvervelsen af det danske sendenet passer godt ind i Teracoms strategi om at udvikle den samlede virksomhed i både Sverige og andre lande.

– Vi har en unik kompetence med at koordinere net- og betalings-tv tjenester i digitale sendenet. Det styrker vores position på tv-markedet, og det kommer både programselskaberne og tv-seerne til gavn, siger Crister Fritzson.

Fakta om BSD

BSD har virket som netoperatør i Danmark siden 2001 og har omkring 70 medarbejdere. BSD omsætter for cirka 300 mio. kr., og de største kunder er Boxer TV A/S, DR, TV 2 samt danske teleselskaber.

For yderligere spørgsmål:

Lennart Ivarsson, kommunikationsdirektør, Teracom, +46 708 - 91 20 21

Crister Fritzson, koncernchef og adm. direktør, Teracom, +46 73-335 70 01

Teracom er Sveriges første medieoperatør. Vi tilbyder tjenester indenfor radio, tv, datakommunikation, samt indplaceringer og service i Teracoms landsdækkende infrastruktur. Koncernen består af Teracom, Boxer og PlusTV. Via Boxer og PlusTV tilbyder vi betalings-tv-tjenster til husstande i Sverige, Danmark og Finland. Koncernen omsätter ca 2,6 mia. kr. og har omkring 600 medarbejdere. Mere information på www.teracom.se .

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links