LANCERINGSDATO FOR DISNEY XD OFFENTLIGGØRES

Disney XD, Danmarks første drengefokuserede – piger inklusiv – TV-kanal for børn i alderen 6 - 14 år, lanceres lørdag den 12. september.

Reklamefinansierede Disney XD debuterer med “Aaron Stone”, en egenproduceret live action eventyrserie om Charlie Landers, en teenager, som bliver til en virkelig version af en kriminalitetsbekæmpende spillefigur, han spiller online. Serien har allerede fået rekordhøje seertal i såvel USA som Frankrig. Som en del af det imponerende programudvalg ved lanceringen, kommer Disneys største animerede hit “Phineas og Ferb”  og Disneys næstmest sete børneprogram i 2008 “Zack og Codys søde hotelliv.”  Lanceringsweekenden byder også på de populære familiefilm “Ratatouille,” “Pirates of the Caribbean: Den Sorte Forbandelse” og “Jump In!” – og etablerer Disney XD som en ny kanal for spændende film hver weeekend på samme tidspunkt. Derudover vil Disney XD lægge hjem til Marvels helt nye animerede serier, “Iron Man: Armoured Adventures,” komedien “Kid vs Kat” og det verdensomspændende fænomen “Pokémon DP: Battle Dimension”. Samtidig med lanceringen af Disney XD, går den fordybende onlineoplevelse WWW.DISNEYXD.TV også i luften. Et spændende nyt underholdningstilbud med et stort antal spil og eksklusive videoklip fra film og serier. Casper Bjørner, VP og adm. dir. for Disney Channel Scandinavia, siger: “Drenge, såvel som piger, stiller ekstremt store krav til deres valg af underholdning. De identificerer sig med komplekse, sammensatte personligheder som uden at være perfekte er smarte, målbevidste og modige. Disney XD vil levere den slags karakterer og historier i et bredt udvalg af formater; animation, live action, spillefilm og sportsprogrammer - og kanalen vil fokusere på kerneværdierne bag præstationer og bedrifter.” Note til redaktøren 1. Seertal baseret på målinger i USA, februar - juni 2009, udført af NMR 2. MMS/Advantage program data baseret på minut-til-minut data, børn 3-14 år, på Disney Channel 2008 3. MMS/Advantage program data baseret på minut-til-minut data, alle individer 3+ på Disney Channel 2008 Disney XD seriebeskrivelser “Aaron Stone” er en egenproduceret live-action, enkeltkamera-eventyrsserie om Charlie Landers, en teenager, som bliver til en virkelig version af en kriminalitetsbekæmpende online spillefigur. Skuespillerne er Kelly Blatz, David Lambert, JP Manoux (“ER”, Disney Channels “Kejserens nye skole” og “Phil fra Fremtiden”) og Tania Gunadi (Disney Channels “Pixel Perfect” og “Go Figure”). Idémand og executive producer er Bruce Kalish (Disney Channels “The Famous Jett Jackson”) og executive producer er Suzanne French (“Overruled!” og “Life with Derek”). “Phineas og Ferb” er en 2D animeret komedie, som fortæller historien om den opfindsomme Phineas Flynn og hans ressourcestærke stedbror, Ferb Fletcher, som lykkeligt har besluttet sig for at bekæmpe kedsomhed og gøre hver eneste dag i deres sommerferie til noget særligt. Igennem deres oplevelser, er de ledsaget af næbdyret Perry, som lever et dobbeltliv som den forbindtlige Agent P, som behændigt kæmper imod den onde Dr. Doofenshmirtz for at redde verden. Den er lavet og executive-produceret af Dan Povenmire (“Family Guy”) og Jeff “Swampy” Marsh (“Rocko's Modern Life”, “The Simpsons”) og er en produktion af Walt Disney Television Animation. “Zack & Codys søde hotelliv” er en live-action komedieserie, som handler om al den sjov og ballade, som de 14-årige tvillinger, Zack and Cody finder på. Deres singlemor Carey har fået et job som sangerinde og hovednavn på et eksklusivt hotel i Boston og som en del af hendes kontrakt, har familien fået en flot suite øverst oppe, hvor de alle sammen bor. Serien er efter idé af executive-producer Danny Kallis (“Who’s the Boss?”, “Smart Guy”). “Kid vs. Kat” er en animeret komedieserie om et rumvæsen forklædt som en kat og udsendt til jorden. Når den 10-årige Coop Burtonburgers forkælede lillesøster Millie finder den og tager den med hjem, går kaos i gang. Serien er lavet af Rob Boutilier og er produceret af Studio B Productions. “Iron Man:Armored Adventures” er en 3D CGI animeret serie baseret på Marvel Comics' superhelt Iron Man. Serien følger eventyret med teenage vidunderbarnet Tony Stark – og hans alter ego Iron Man, som bruger sine teknologiske opfindelser til at stoppe forbrydere som Mogarin, Mr. Fix, og Iron Monger. Serien er redigeret af Christopher Yost, som også arbejdede med “Wolverine” og the “X-Men”, og et stort antal andre Marvel Animation projekter. “Pokemon DP:Battle Dimension” er den 11. sæson af den populære animerede eventyrserie. Ash fortsætter sine eventyr i Sinnoh regionen, hvor han bliver genforenet med Brock og går sammen med Dawn, en Pokémon koordinator, som lige er påbegyndt sin rejse mod at blive konkurrencemester ligesom sin mor. Sammen rejser de tre gennem Sinnoh regionen, så Ash kan konkurrere i Sinnoh Ligaen og Dawn til Sinnoh Grand Festivalen, ligesom de skal kæmpe imod de onde Team Rocket, Team Galactic og Pokémon Hunter, J.

Abonner

Dokumenter og links