TietoEnator forhandler med Araneum om opkøb

TietoEnator forhandler med Araneum om opkøb TietoEnator planlægger at købe Araneum, et af Danmarks førende webbureauer med 55 ansatte. Parterne har forhandlet gennem længere tid og der er på nuværende tidspunkt indgået et Letter of Intent. En endelig overtagelse forventes at ske med udgangen af august. Det forventede opkøb er helt på linie med TietoEnators vækststrategi og skal ses som endnu et skridt i styrkelsen af TietoEnators position på det danske marked. Efter opkøbet vil TietoEnator have omkring 350 ansatte i Danmark. Araneum har styrker inden for kommunikation, design og web-udvikling, der supplerer TietoEnators kompetencer og de to virksomheder vil tilsammen have en god platform til at skabe solide web-løsninger til det danske erhvervsliv og den offentlige sektor. "Araneum har et godt renommé i branchen og har samtidig en stærk position i den offentlige sektor, hvilket passer godt med TietoEnators igangværende ekspansion indenfor digital forvaltning" udtaler Direktør Marianne Woldbye-Tholin, TietoEnator. Dette underbygges af Direktør Jesper Drustrup, Araneum, der udtaler: "Araneum er en veletableret virksomhed, der har klaret sig godt i sammenligning med de øvrige webbureauer. Opkøbet betyder en væsentlig styrkelse af selskabets position blandt webbureauerne og en kraftig udbygning af den ydelsesportefølje vi kan tilbyde vores kunder" De to parter vil, når handlen falder endeligt på plads, præsentere planerne for integrationen af Araneum i TietoEnator. For yderligere information, kontakt: TietoEnator, Direktør Marianne Woldbye-Tholin, telefon +45 20 86 14 25, e-mail: marianne.woldbye-tholin@tietoenator.com Araneum, Administrerende direktør Jesper Drustrup, telefon +45 72 24 10 00, e-mail: jesper@araneum.dk Med næsten 12.000 medarbejdere og en årlig nettoomsætning på 1,1 milliard Euro er TietoEnator en af Europas førende leverandører af værdiskabende IT-ydelser. TietoEnator har specialiseret sig i rådgivning samt udvikling og hosting kundernes digitale forretninger. Koncernens ydelser er baseret på en unik kombination af industrispecifik ekspertise og den nyeste informationsteknologi. www.tietoenator.dk TIETOENATOR CORPORATION DISTRIBUTION Principal media ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/07/29/20020729BIT00020/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/07/29/20020729BIT00020/wkr0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links