TietoEnator introducerer næste generation-netbankløsningen Finance Portal

TietoEnator introducerer næste generation-netbankløsningen Finance Portal TietoEnator har lanceret næste generation-netbankløsningen Finance Portal. Finance Portal, der på mange måder er forskellig fra første generations-løsninger, er udviklet til de internationale finansielle markeder. Det vigtigste nye kendetegn er muligheden for individualisering og tilpasning. Kunden kan, hvad enten det drejer sig om en privat kunde eller en virksomhed, skræddersy portalen til håndtering af dennes finansielle virksomhed. Udbyderen af serviceydelser, f.eks. en bank, kan tilbyde personlige, profilerede serviceydelser og nyheder til kunderne. Dette system tilbyder de finansielle institutioner mulighed for at bygge bankserviceydelser med mobil- og internetadgang oven på de allerede eksisterende kernebanksystemer. Forbilledet for denne løsning er verdens førende internetbank, Nordeas Solo, og den mere avancerede version, Next Generation Solo, der er udviklet af TietoEnator. De nordiske banker har længe været pionerer inden for selvbetjeningstjenester, og kunderne har i høj grad valgt at benytte internettjenesterne. Dette skyldes især strukturelle forandringer på bankområdet, og en lignende udvikling ses på de finansielle markeder i Centraleuropa. TietoEnators primære mål er at indføre deres mobil- og internet-bankløsning i Centraleuropa, og når dette mål er nået, vil turen komme til det globale marked. - Vores mobil- og internet-bankløsning, Finance Portal, er baseret på en åben arkitektur, hvis udvikling kræver en virkelig forståelse af helheden, fortæller Tiina Kurki, Vice President for TietoEnators afdeling for globale eBanking-løsninger, der er ansvarlig for distributionen af Finance Portal-løsningen på globalt plan. Det er en stor udfordring at skabe bankløsninger til det internationale marked, fordi kulturen og den måde, økonomien forvaltes på, er forskellig fra sted til sted. Derimod er det et fælles mål for alle markeder at sikre høj kvalitet af personlige finansielle serviceydelser. Når kundernes rutinetransaktioner i stadig stigende grad overgår til internettet, vil de finansielle institutioner få mere tid til rådgivningsservice, fortsætter Tiina Kurki. Yderligere oplysninger: Tiina Kurki, TietoEnator Corporation, Vice President, Global eBanking Solutions, Tlf. +358 9 8626 2440, +358 40-550 6336 tiina.kurki@tietoenator.com Martin Møller, adm. direktør TietoEnators Bank og finansafdeling i Danmark, IT+ A/S Tlf.: 86 78 21 00 mm@itplus.dk TietoEnator har næsten 12.000 ansatte og en årlig nettoomsætning på 1,1 milliard euro og er en af Europas førende leverandører af værdiskabende IT-tjenester. TietoEnator har specialiseret sig i rådgivning samt udvikling og hosting af kundernes forretningsaktiviteter inden for den digitale økonomi. Koncernens tjenester er baseret på en kombination af høj, branchespecifik ekspertise og den nyeste informationsteknologi. www.tietoenator.com TIETOENATOR CORPORATION DISTRIBUTION Principal media ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/10/22/20021022BIT00520/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/10/22/20021022BIT00520/wkr0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links