Thailand kåret til “Best Tourist Country of the Year”

Tourism Authority of Thailand (TAT), Stockholmskontoret, har haft den store ære at modtage to priser i år: ved Grand Travel Award Norway for "Best Foreign Tourist Office" samt ved Grand Travel Award Sweden for "Best Tourist Country of the Year".

Grand Travel Award Sweden 2015 løb af stablen den 11. februar på Grand Hotel i Stockholm. En jury bestående af Travel News-redaktører og syv repræsentanter fra Svenska Resebyråföreningen valgte de nominerede i alle kategorier. Pakkanan Winijchai, chef for TAT i de Nordiske lande og Baltikum, var til stede under festlighederne og prisuddelingen:

– Vi er meget beærede over at modtage denne prestigefyldte pris som et symbol på det særlige bånd, der er mellem det svenske folk og Thailand. Thailand er et fantastisk land med mange skatte, og jeg tror, at landets ‘thainess’* tiltaler og berører næsten alle turister. Jeg er taknemmelig for mine loyale medarbejdere – vi vil fortsætte med at inspirere rejsende til at finde deres egne skatte i Thailand med dette års Discover Thainess-kampagne, siger Pakkanan Winijchai.

*Essensen i ”thainess” er thailændernes særlige evne til at tage sig af turisterne, samt thailændernes ro, venlighed og gæstfrihed. Disse kvaliteter er fundamentet i den thailandske kultur og den thailandske måde at leve på, hvilket kendetegner landet og tilbyder alle besøgende noget helt unikt.

De nominerede lande i kategorien "The Best Tourist Country” var:

Thailand
Spanien
Island
Tyrkiet
USA

Tags:

Om os

Om Thailands turistbureauTourism Authority of Thailand (TAT) blev grundlagt i 1960 og var den første organisation i Thailand med særligt ansvar for at fremme turismen i landet. Det thailandske turistbureau i Stockholm blev etableret i 2002 og er ansvarlig for de nordiske og baltiske lande. Det thailandske turistbureau tilbyder rejseinformation til borgere, rejsebureauer og pressen og arbejder også på at motivere indbyggerne i de nordiske og baltiske lande til at rejse til Thailand. Læs mere på http://dk.tourismthailand.org/home

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Vi er meget beærede over at modtage denne prestigefyldte pris som et symbol på det særlige bånd, der er mellem det svenske folk og Thailand. Thailand er et fantastisk land med mange skatte, og jeg tror, at landets ‘thainess’* tiltaler og berører næsten alle turister. Jeg er taknemmelig for mine loyale medarbejdere – vi vil fortsætte med at inspirere rejsende til at finde deres egne skatte i Thailand med dette års Discover Thainess-kampagne.
Pakkanan Winijchai, chef for TAT i de Nordiske lande og Baltikum